Musikskolen starter nyt hold for babyer og forældre på barsel

Musikskolen starter nyt hold for babyer og forældre på barsel

16. marts 2023 - kl. 6:07 - af

Musikskolens nye barselscafé i Det Musiske Hus i Frederikshavn er for alle babyer og forældre, der er på barsel.

På holdet bliver der både tid til babyrytmik og til hyggesnak i caféen og det er åbent for alle babyer og forældre, der kan lide musik og babyrytmik.

Babyrytmik stimulerer børnenes sanser gennem sange, lyde, kærlig berøring, bevægelser og lege med fx tørklæder og sæbebobler. På holdet skal der synges både kendte og helt nye børnesange for børnene i rolige omgivelser på Musikskolen. Selvom man ikke selv synes, man kan synge, kan man godt være med.

Musikskolens underviser Natasja Becker Vinther, som er konservatorieuddannet sanger, Tryk og Glad babymassageinstruktør og NLP coach vil guide alle igennem babyrytmikken. Natasja har gode erfaringer med at arbejde med babyrytmik og hun glæder sig til at byde babyerne og deres forældre velkommen på det nye hold.

Til babyrytmik kombineres lege, bevægelser og fagter bevidst med sange, så du udover at have en glad hyggestund samtidig styrker babys kropsbevidsthed og de sanser, som er vigtige for dit barns grundmotorik. Aktiviteterne kan selvfølgelig også gentages hjemme fx på stuegulvet og ved puslebordet.

“For mig er det vigtigste at se hvordan relationerne imellem babyerne og forældrene styrkes igennem forløbene med babyrytmik. Efterhånden får børnene måske en yndlingssang eller viser tegn på genkendelse af musik og bevægelser. HUSK at baby synes, at DIN stemme er den smukkeste i hele verden. ” Udtaler Natasja.

Musikskolens barselscafé forløber over seks tirsdage i foråret og den første gang er d. 11. april kl 10-11.30. Det koster 50 pr. gang at være med og der kan betales med MobilePay. For at være sikker på at få en plads på holdet, skal man tilmelde sig på Musikskolens hjemmeside: musikskolen.frederikshavn.dk

Praktisk:

Tid: Seks tirsdage kl 10-11.30

Første gang er tirsdag d. 11. april 2023

Sted: Det Musiske Hus, Rådhus alle 98, 9900 Frederikshavn

Pris: 50 kr. pr. gang. Der kan betales med MobilePay

Tilmelding på Musikskolens hjemmeside: musikskolen.frederikshavn.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musikskolen starter nyt hold for babyer og forældre på barsel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger