Fokus på slagtere og slagterbutikker

N. O. Nielsen, Jens Munch og Karsten Gade Jensen fik masser af medaljer, da de i 1978 tog til Vejle og stillede op i Danske Slagtermestres Landsforenings konkurrence, så man forstår de selvtilfredse miner på billedet. (Foto: Johs. Bruun Bindslev. Lokalhistorisk Arkiv Skagen. Kystmuseet).

Fokus på slagtere og slagterbutikker

19. marts 2023 - kl. 6:14 - af

I Skagen Lokalhistoriske Forenings næste arrangement sætter man fokus på, hvad der har været af slagtere og slagterbutikker i Skagen. Foreningen har tidligere behandlet købmænd og smedeværksteder samt andre brancher, men nu gælder det slagterbutikker og viktualiehandlere i fiskerbyen.

Der er for så vidt nok at tage fat på, men man vil dog i høj grad koncentrere sig om byens ældste, stadig eksisterende slagterbutik, nemlig Slagter Munch i Østerby.

Tredje og fjerde generation i familiefirmaet, Jens Kruse Munch og Marie Munch, springer op på scenen og fortæller om butikkens historie, den nyeste udvikling og fremtidsudsigterne.

Den sikkert talrige forsamling varmes dog først op med en lille billedkavalkade, der fortæller om de mange, mange andre aktører, der har været på banen, når der skulle langes kødvarer over disken: slagtermestrene Hesselholt, Jensen, Aaen, Ottesen, Stæhr samt Larsen – og mange flere, der i årtier har sørget for, at skagboerne kunne få andet end fisk på tallerkenen.

Arrangementet finder sted torsdag den 23. marts kl. 19 i Salen på Kulturhus Kappelborg. Alle er velkomne, og der er som sædvanlig gratis adgang. Baren vil være åben, hvis tørsten skulle melde sig.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fokus på slagtere og slagterbutikker' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER