
Per og Leif står lige midt i billedet. Begge er i rødt.
Leif og Per har svømmet 40 år i Skagen Svømmeklub!
4. maj 2023 - kl. 9:18 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette fra Skagen Svømmeklub:
Sæsonafslutning for Tilpasset svømning.
Vi afsluttede sæsonen med at fejre Per Og Leif 40 års jubilæum. Marianne holdt en flot tale.
Tale til Leif og Per
Vi skal i dag også fejre at Leif og Per, som har svømmet i 40 år i Skagen svømmeklub.
40 år det er dæleme mange år, vi er meget imponeret.
Det er mange kilometer I har svømmet i de 40 år.
Det er mange timer I har brugt i hallen.
Der har været mange stævner og medaljer i de 40 år. .
Der har været mange trænere og instruktører gennem tiden.
Helge var den første træner og hans træning har præget jer gennem tiden. I var glad for Helge og I blev inviteret til hans 90 års fødselsdag.
I er et par herre der helt klart ved hvad I vil, og hvilke mål I har med jeres svømning.
Vi træner har gjort hvad vi kunne, for at støtte op omkring jeres mål, og det vil vi forsat gøre, så I kan nå jeres fremtidige svømme mål.
Men det er andre end os træner, der er imponeret jeg jeres indsats.
Skagen Svømmeklubs bestyrelse har haft det på dagsorden og de har valg, at de vil give jer deres æresbevis for jeres indsats og loyalitet til Skagen Svømmeklub.
At modtage æresbevis er en stor ære og det kan I være meget stolte af.
Desuden giver æresbeviset giver jer mulighed for at svømme gratis på svømmeklubbens hold, dvs I skal ikke betale kontingent i fremtiden.
Vi håber, at vi har glæde af jer mange år endnu, der er stadig mange baner der skal svømmes.
Bagefter fik alle svømmemærker. Martin Hald Pedersen slog rekorden og svømmede 2000 meter i Skagen svømmehal.
Herefter blev der rigtigt hygget med Pizza chips, Pepsi max, musik, Air hockey, Pool, fodbold og en lille turnering i høvdingebold.
Alle instruktørerne siger tak for i år. Vi glæder os til næste sæson hvor vi skal træne op til Ol special i Frederikshavn 2024.
Marianne, Jacob, Gert, Trine, Jens og Anne
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Leif og Per har svømmet 40 år i Skagen Svømmeklub!' til en bekendt