Sæsonbestemt P-forbud på Jeckelsvej i Gl. Skagen
9. maj 2023 - kl. 6:10 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Efter betydelige trafikale problemer med fremkommeligheden på Jeckelsvej i sommerperioden i Gl. Skagen blev der i sommersæsonen 2022 indført parkeringsforbud i den vestlige vejside af vej i forløbet fra Chr. Møllers Vej til lige nord for Ruths Hotel.
Parkeringsforbuddet havde virkning fra uge 26-31 (fra og med sidste uge i juni til og med den første uge i august).
Erfaringerne er, at forbuddet har haft en hensigtsmæssig indvirkning på den trafikale afvikling og sikkerhed.
Under hensyntagen til erfaringerne fra sidste år har politiet anbefalet, at parkeringsforbuddet udvides ca. 30 meter mod syd (forbi Ruths Hotel), idet parkerede biler på dette forløb også udgør en trafikal forhindring.
Samtidig finder den kommunale administration det hensigtsmæssigt, at P-forbuddet udvides til også at gælde hele juni og august måneder (fra og med uge 22 til og med uge 35 i 2023).
Forslaget er sat på dagsordenen for næste møde i Teknisk Udvalg i dag den 9. maj om eftermiddagen.
Tekst: Per Rye
8 kommentarer til “Sæsonbestemt P-forbud på Jeckelsvej i Gl. Skagen” under annoncerne.
















Af referat fra mødet fremgår det, at P-forbuddet udvides ca. 30 m mod syd til også at gælde forbi Ruths Hotel. P-forbuddet udvides efter fremsat ændringsforslag i udvalget tidsmæssigt til at gælde fra uge 26 til og med uge 32. Dette ændringsforslag blev godkendt. Forud for mødet lå en indstilling om forbud fra uge 22 til og med 35, men det var udvalget ikke indstillet på.
God anbefaling for alle 🙂
Det er jo også erhvervstrafikken som skal rundt i GL. Skagen med dejlige råvarer, friske fisk, øl, vin, rene håndklæder, sengetøj, is og vafler m.m. og de bliver måske også mødt af trafikale udfordringer, de kører måske i lidt større biler.
Påkørsler og klemte biler undgås.
Der er højt til loftet og plads til alle – vis hensyn – smil og glæd jer til sommeren.
Anders Agervold, som jeg formoder er turist – parkeringsforbud er IKKE chikane, tværtimod en løsning fir at regulere trafikken i GL. Skagen. Giver det dig problemer så må du komme rundt på anden måde.
Der er vel ingen grund til misundelse på personer der ikke har så meget omløb i øverste etage på kroppen, det må da være indlysende for en hver at parkeringregler er nødvendige i området i de mest belastede uger
Beskæftigelsesterapi, bøde muligheder og ren misundelse. Der har været parkeret biler der, mens andre i stille roligt tempi kører forbi og gjort det i årtier uden nogle problemer! Find dog rigtige problemer i stedet frem for ren chikane!
Ta`toget og gå eller lej en cykel.
Og hvor skal de så parkere Porcherne, Masaratierne og Rolls Royserne 😀
Det samme burde gøres på markvej ud for Ankers hus.