Besparelser i Frederikshavn Kommune

Besparelser i Frederikshavn Kommune

12. maj 2023 - kl. 9:49 - af

Det er en kæmpe udfordring for kommunerne at få enderne til at hænge sammen, som vores Borgmester Birgit S. Hansen i sit opråb også skriver til det landspolitiske hold.

Velfærden er under stor og voldsom trussel, og det skal vi alle være med til at rette op på.

Som tidligere ansat i Frederikshavn Kommune har jeg sammen med andre tillidsfolk kæmpet for hver eneste medarbejder, de medarbejdere der hver dag står last og brast for at sikre velfærd og bedst mulige forhold for alle – både borgere, ansatte og andre med tilknytning til vores kommune.

Det hele hænger sammen. Når vi som borgere vælger at handle på nettet, så koster det liv i de lokale butikker. Når vi som borgere vælger at sætte vores børn i privat skoler, så koster det ansatte i hhv. skoler og fritidshjem. Når der lukkes mindre/store virksomheder koster det på hele paletten.

Kernevelfærden er under enormt pres, og der hvor jeg som borger er mest bekymret, er rent faktisk på området indenfor børn/unge, ældre og de psykisk udsatte. Det er grupper der har svært ved at få et talerør og opmærksomhed.

Når det er sagt er, så er jeg også bekymret for mine tidligere kollegaer i Frederikshavn Kommune.

Jeg kan frygte at de kommende enorme besparelser, vil ramme hårdt på deres arbejdsmiljø, de skal finde overskud til også at være der for hinanden og de skal finde overskud til at stå på mål, når vi som borgere skælder ud over manglende service og velfærd.

Jeg vil håbe at vi kan finde respekten og vores pli frem igen, ingen hverken de ansatte ellers vores politikere skal stå på mål for, at de svines til hverken på de sociale medier eller i det offentlige rum. Alle gør deres bedste og hvis andre er så kloge og ved lige præcis hvordan det skal gøres, så vil jeg opfordre til, at man stiller op, eller melder sig som frivillig et sted hvor der er hårdt brug for hænder i en hverdag med alt for mange opgaver.

Ingen af de ansatte eller de politiske valgte, står op om morgenen med tanken ”I dag vil jeg være med til at kue/undertrykke velfærden”, nej alle vil gerne sikre andre et værdigt liv.

De har valgt et liv hvor man gør en forskel for andre. De af os valgte politikere vil være med til at gøre et forsøg på at stå last og brast om velfærds Danmark, selv om det kan være en uoverskuelig opgave.

Økonomien styrer alt, men vi mennesker vi borgere i Danmark kan stå sammen om at vise, at vi vil hinanden og tage ansvar for det vi kan gøre. De der skal have hjælp skal ikke stå alene og de der kan selv skal jo trods alt prise sig lykkelige.

De ansatte på alle områder knokler en vis del ud af bukserne, de tager deres arbejde meget alvorligt og sætter en ære i at udføre det bedst muligt, under de vilkår de bydes ud fra de af Folketinget udstukne regler og retningslinjer.

Næste gang du møder en ansat i Frederikshavn Kommune, så tænk, hvor er vi heldige, at der er nogen der vil gøre deres bedste for os borgere, de ansatte fortjener et kæmpe smil og du kan på den måde være med til at gøre en forskel for dem.

Rigtig god sommer til alle

Lilly Pedersen

 

2 kommentarer til “Besparelser i Frederikshavn Kommune” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Besparelser i Frederikshavn Kommune”

  • Egon Thomsen

    Kommentar. Den danske kernevelfærd, er blevet ramt for hårdt og ulovligt, det må ikke ske.Det folketinget har vedtaget skal kommuner og Regioner efterleve.

  • Hanne+Ankerstjerne+Aavang

    Kære Lilly Pedersen.
    Tak for en diplomatisk udtrykt løftet pegefinger overfor dem, der véd alting bedre end alle andre.
    De allestedsnærværende brokhoveder er nok desværre udenfor pædagogisk rækkevidde.
    Men de er de få, og alle vi andre må bestræbe os på at huske dine fine henvisninger og opfordringer.
    Mvh. Hanne

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besparelser i Frederikshavn Kommune' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER