200 gæster til fernisering på Oddecentret

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen åbnede Iia Madsens udstilling.

200 gæster til fernisering på Oddecentret

20. maj 2023 - kl. 8:30 - af

Over 200 gæster havde fundet vej til Skagen Odde Naturcenter, da kunstneren Iia Madsen fredag eftermiddag holdt fernisering på udstillingen ”Havet”.

Iia Madsen er fra Ukraine, hvor hun er uddannet på National Academy of Fine Arts and Architecture i Kiev. Hun bor i Skagen med sin danske mand Jimmy og deres søn Johnny.

Det var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen der åbnede udstillingen med en meget stærk tale bl.a. om at kunsten og kulturen samler mennesker på tværs af alle skel. Det er krigen i Ukraine et stærkt bevis på, selvom kunst- og kulturinstitutioner er blevet bombet sønder og sammen, så består kunsten stadig og samler mange fællesskaber rundt om i landet.

Lars Løkke Rasmussen er en stor ven af Skagen, og har flere gange mødt Iia Madsen når han har besøgt byen. Han blev rørt over hendes historie, så det var helt naturligt for ham at tage turen til Skagen for at åbne hendes udstilling.

Ved åbningen sang operasanger og Skagen Ambassadør Jens-Christian Wandt akkompagneret af pianisten Jens Allan Mose, Ukraines nationalsang i den nye danske oversættelse som Kathrine Lilleør har stået for.

Der var stor interesse og begejstring blandt de mange fremmødte, og flere af de udstillede værker blev solgt allerede på åbningsdagen.

Udstillingen på Skagen Odde Naturcenter kan ses frem til den 13. juli.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '200 gæster til fernisering på Oddecentret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger