Stor støtte til Verdensballetten fra Nordjysk fond

Stor støtte til Verdensballetten fra Nordjysk fond

26. maj 2023 - kl. 12:45 - af

Melsen Fonden støtter Verdensballetten i Skagen med 75.000 kr. – og giver samtidig ældre borgere i byen mulighed for at opleve de store kunstnere.

Melsen Fonden, som er stiftet af boet efter afdøde Svend Melsen, har som et af sine formål at yde støtte til samfundsmæssige – og velgørende formål i Nordjylland. En del af donationen til Verdensballetten, er derfor øremærket til, at beboere, pårørende og plejepersonale fra de tre ældrecentre i Skagen, kan få en oplevelse med Verdensballetten.

Bestyrelsesformand for Melsen Foden, Advokat Anker Laden fortæller, at man i fonden sætter pris på Verdensballettens måde at brede kulturen – især ballet og opera, ud til folk på.  På en let og uhøjtidelige måde rækker man ud til et publikum, hvor mange nok aldrig ville få disse oplevelser hvis ikke det netop var på grund af Verdensballetten. Den årlige sommerforestilling er blevet en vigtig kulturbegivenhed i Skagen, som glæder både de lokale borgere, men som også formår at være en synlig ambassadør for byen og hele Nordjylland. Det vil fonden gerne støtte, og hvis man samtidig kan give de ældre borgere i Skagen en god oplevelse, så er målet nået.

Leder af Verdensballetten, operasanger Jens-Christian Wandt, er meget taknemmelig for den fine donation fra Melsen Fonden. Den er meget kærkommen. At tage ballet og opera ud af teatrets vante ramme, og præsentere det open air foran Den Tilsandede Kirke, koster penge – mange penge, alt skal bygges op fra grunden. Så jeg er meget glad for støtten, og ikke mindst at støtten til Skagen kommer fra et lokalt fond baseret her i Nordjylland. At vi samtidig også får mulighed for at give de ældre borgere i Skagen en oplevelse med ballet og opera, gør kun donationen endnu bedre. Så stor tak til Melsen Fonden for at gøre det hele muligt.

Verdensballetten og ældrecentrene i Skagen, er nu ved at finde ud af hvordan de bedst kan give beboere, pårørende og medarbejdere en særlig oplevelse. Det kan være en udfordring at få ældre mennesker ud til Den Tilsandede Kirke, så det planlægges nu at samle alle på Ankermedet Plejecentre, og her præsentere et uddrag af årets forestilling.

Verdensballetten blev stiftet i 2008, hvor den første forestilling fandt sted foran Den Tilsandede Kirke i Skagen. Siden har der hver sommer været Verdensballet i Skagen, med internationale solodansere og danske sangere og musikere. Ca. 1400 publikummer ser hvert år Verdensballettens forestilling i Skagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor støtte til Verdensballetten fra Nordjysk fond' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER