Kirkens græsplæne omdannes til legeplads

Arkivfoto.

Kirkens græsplæne omdannes til legeplads

23. juni 2023 - kl. 6:01 - af

Skagen Kirkes græsplæne bliver d. 27. juni omdannet til en legeplads for børn i alle aldre. Børnefestivalen åbner kl. 9.30.

På pladsen finder man hoppeborge af forskellige størrelser til små og store børn. Der er bålfade, så man kan hygge sig med at lave popcorn og bage snobrød i lange baner. I det store telt kan man fremstille forskellige ting for de fingernemme – decopage på glas og sten, maling på træ, tegninger og meget andet. På græsplænen foran kirken finder man forskellige legeaktiviteter, såsom kæmpe hulahopringe, stylter og spil, som kan prøves rundt omkring på plænen. I kaffeteltet er der både kaffe, saft og hjemmebagt kage, så længe det rækker. Her er det muligt for børn samt de voksne, som måtte komme forbi – med eller uden børn eller børnebørn – at sidde og nyde en kop kaffe.

I år er koncert med Tante Andante Band kl. 10:00 på kirkens græsplæne, hvor der bliver spillet op til fest for de små. Tryllekunstner Søren Sømand står for underholdningen for små og store både kl. 11:15 og 13:00 på græsplænen.

Kl. 16.30 i kirken er der gudstjeneste i børnehøjde, hvor sognepræst Niels Berthelsen og kirke- og kulturmedarbejder Liselotte Bastholm Kristensen vil fortælle historier fra bibelen. Kom og oplev en anderledes og spændende gudstjeneste og tag hele familien med. Efter børnegudstjenesten er der tændt op for grillen, og der vil blive serveret pølser og brød.

Det hele er gratis, men alt, hvad der bliver lagt i ”Tak for kaffe”-bøtten, går til kirkens missionsprojekt.

Så tag et tæppe med og nyd samværet med andre børn, familier, bedsteforældre og enhver der har lyst til at være med til et par hyggelige timer i og omkring Skagen Kirke!

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kirkens græsplæne omdannes til legeplads' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER