Den gik også uden bål
24. juni 2023 - kl. 8:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For første gang, vist nok, nogensinde var naturen “skyld i” at der ikke var bål Sankt Hans aften på Sønderstrand. Men det lod ikke til at det skræmte folk væk. Om der var lige så mange som når der er bål er svært at sige, men rigtig mange var mødt op for at nyde den gode musik og årets “bål” tale.
Og de gik ikke forgæves. Mads Nipper holdt en blændende tale, som Avisen gerne havde bragt her på skrift, men den var ikke nedskrevet, kun blot som stikord.
Direktør ved Toppen Af Danmark, Lene Kappelborg bød velkommen.
På programmet var, ud over Mads Nipper, Knud-Erik Thrane og Tine Lilholt, der sammen med Klitkoret fremførte Albertes “Lyse Nætter”. Til at styre fællessangene var Jens-Christian Wandt klar.
Arrangementet var støttet af Frederikshavns Kommune og Sparekassen Danmark.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den gik også uden bål' til en bekendt