Drachmann var havets digter

Drachmann var havets digter

7. august 2023 - kl. 6:30 - af

Som marinemaler var Holger Drachmann naturligvis stærkt inspireret af havet. Det kan man se på de mange dejlige billeder, der hænger rundt om på landets kunstmuseer, og viser, at han var en ligeværdig kollega til de mere omtalte som Krøyer og Ancher.

   Men det er jo især som digter, han er kendt, selvom det kun er få af hans skriftlige arbejder, der er kendte i dag.

   Det har Drachmann-klubben siden 1968 søgt at råde bod på gennem de populære Drachmann-aftner, som i de første mange somre blev holdt i digterens atelier i hans hus i Vesterby.

   De seneste somre har disse aftener dog kunne opleves i Bamsemuseets café på Oddevej i Østerby, hvor man også kan opleve en hyggelig aften på torsdag den 10. august kl. 20.00.

    Aftenens tema er sange fra havet. En titel, der er taget fra den digtsamling, Drachmann fik udgivet i 1877, og som han tilegnede sin far. Også som digter kunne han skabe dejlige billeder både af miljøer og personer.

    I aftenens program er indlagt tekster af andre nordiske digtere, som også har følt sig inspireret af havet.

   Som det har været tilfældet de seneste 15 år er det Drachmann-Kvartetten, der underholder. Den består af ægteparrene Birgit og Poul Bernth og Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard.

      Billetsalget er begyndt, og som det var tilfældet sidste år, kan billetterne bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen på dagen.

 

2 kommentarer til “Drachmann var havets digter” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Drachmann var havets digter”

  • @Birgit Michelsen
    Både appen GoVisit, Destination Nords aktivitetskalender og Skagennyt.dk’s “Det sker i Skagen” m. fl. viser hvad der sker i Skagen

    Og ja, Drachmann kvartetten er også på dupperne i Iscafeen torsdag den 17. august i uge 33.

    God fornøjelse

  • Birgit Michelsen

    Vi skal til Skagen uge 33 . Vil I venligst oplyse, om der er underholdning i den uge, og hvor det evt. afholdes.
    Vi kan ikke finde noget om det på nettet.
    M.v.h.
    Birgit Michelsen

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Drachmann var havets digter' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger