Lidt mere sikkert at være skawbo

Michael Finn Jørgensen er konstitueret formand for Skagen Byting.

Lidt mere sikkert at være skawbo

2. september 2023 - kl. 6:33 - af

Skagen Byting hjælper med at få 10 hjertestartere  til beboerne i Skagen. For første gang bliver hjertestartere opsat efter en videnskabelig formel.  

Melsen Fonden har doneret 10 nye udendørs hjertestartere til Skagen og bedt Skagen Byting om at finde den rigtige placering, og have opsyn med dem.

De ny hjertestartere er ikke opsat ved butikker eller turistattraktioner, men dér hvor almindelige skawboer bor, fx Rønnevej, Vikingebanke og Musvitvej.

Placering af de 10 hjertestartere er matematisk beregnet. Forskere fra Aalborg Universitet har ud fra bl.a. tidligere hjertestop og befolkningstæthed, fundet frem til de mest optimale områder at sætte hjertestarterne op i Skagen.

Skagen Byting har derefter foretaget det praktiske arbejde med at finde de rigtige adresser og kontaktpersoner i de 10 områder, fx i området mellem Hamiltonvej og Vikingbanke.

Aldrig før er der benyttet en videnskabelig formel, når der skal opsættes hjertestartere. Forskerne fra Aalborg Universitet vil over de næste fem år følge de i alt 280 nye hjertestartere, som Melson Fonden har donereret til Region Nordjylland.

Forskning har vist, at det er muligt at øge dækningen med hjertestarterne med 50 procent, hvis de er placeret optimalt.

”Skagen Byting er for alle skawboer. I Skagen Byting er vi glade for at kunne bidrage til at gøre Skagen et lidt sikrere at bo i med de nye hjertestartere i boligkvarterne. Vi er 254 medlemmer af Skagen Byting. Foreningen skal afspejle, at vi er en forening for hele Skagen. Den ene dag holder vi møde for fulde huse i Skagen Kultur- og fritidscenter om visioner for Skagen, den anden dag står den på hjertestarterne,” fortæller Michael Finn Jørgensen konstitueret formand for Skagen Byting.

Et liv er kostbart, men det er en hjertestarter også. Melsen Fonden har betalt 43.000 kroner for hver af de 10 nye hjertestartere. En række lokale sponsorer betaler driften af de nye hjertestartere. Hver sponsor har forpligtet sig til at donere 1500 kroner over de næste fem år.

Flere nye hjertestartere kalder også på flere personer med forstand på at genoplivning. Derfor afholdt Melson Fonden og Hjerteforeningen i samarbejde med Skagen Byting et hjerteredderkursus den 13. september for en række nye livreddere i Skagen.

Med de 10 nye hjertestartere er der p.t. 68 hjertestartere i Skagen.

Skagen Byting

Formålet med Skagen Byting er at

– sætte fokus på, afdække og debattere visioner for Skagen.

– tage et medansvar for Skagens udvikling ved at iværksætte og deltage i projekter, der kan udvikle byen.

– synliggøre og styrke Skagen som byområde.

– være talerør i forbindelse med byens udvikling.

– finde egnede former for dialog med omverdenen – herunder Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland.

Fakta om hjertestop

Hvert år rammes ca. 5000 mennesker af hjertestop i Danmark uden for hospitalet. Det svarer til ca. 13 personer om dagen.

Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes genoplivning, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 17.

Hvis der gives hjerte-lunge-redning, før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 7.

Hvis der gives hjerte-lunge-redning og stød fra en hjertestarter, før ambulancen ankommer, overlever 1 ud af 3.

1 kommentarer til “Lidt mere sikkert at være skawbo” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Lidt mere sikkert at være skawbo”

  • Der er desværre kun 13,8 % som overlever et hjertestop uden for hospitalet.

    Hvis hjernen ikke får ilt inden for nogle få minutter er festen slut.

    Alt er helt slut efter bare 10 minutter uden ilt til hjernen.

    Første prioritet er derfor øjeblikkelig hjertemassage 30 tryk på brystkassen og derefter 2 indpustning af luft til lungene.

    Hjertemassage er 100 tryk på brystkassen i minuttet.

    Hentning af en hjertestarter er derfor en opgave for naboen eller en hjerteløber.

    Hvis du selv kører efter en hjertestarter er personen død når du kommer tilbage.

    Hertil kommer problemet med at mange hjertestartere ikke er vedligeholdt

    Start derfor hjertelunge behandling og ring 112.

    MVH

    Poul

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lidt mere sikkert at være skawbo' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger