Så meget er klar til dig i september – er du klar parat
11. september 2023 - kl. 6:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kurser og andre aktiviteter starter hver dag, kom med og få et rigt efterår i din aftenskole – også om dagen!
Der er noget du kan gå til en gang om ugen, en weekend eller bare en enkelt dag.
Her er en stribe af det, som september byder på: kurser, foredrag og højskole.
Se alle efterårets kurser og oplevelser her www.fof-vendsyssel.dk
Masser af emner og kurser
I september kan du få kurser med bevægelse, sprog, yoga, billedkunst, klaver, varmtvandstræning, keramik, guitar, mindfulness, byhave, Chi Gong, Tai Chi, rollespil, sang, harmonika, knipling, papirblomster, tegne, slægtsforskning og helt sikkert et par ting mere!
Bliv klog på mindfulness
I september er der også lige en eftermiddag med et vedkommende og nærværende foredrag om mindfulness med skønne Pauline Voss Romme. Det handler helt enkelt om, at mindfulness er for all. Snup en eftermiddag og få indblik i hvad mindfulness er, og hvad det kan gøre for dig i din hverdag. Kom med til foredraget – og hør og afprøv selv hvordan!
I september starter sæsonen i FOF Højskolerne med ugentlige oplevelser, højskolesang og kaffe
De populære FOF Højskoler byder på foredrag – oplevelser – samvær.
FOF Højskole er for dig som kan deltage en formiddag eller en eftermiddag om ugen.
Der er FOF Højskole i Skagen, Sæby, Frederikshavn, Brønderslev, Sæsing og Hjørring.
Der er et særligt program for FOF Høj skolerne – se det også på www.fof-vendsyssel.dk
Velkommen til en ny sæson!
Gå ikke glip af kursus, workshop og oplevelser i efteråret – kom med i din grønne aftenskole!
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så meget er klar til dig i september - er du klar parat' til en bekendt