Hvor findes nærmeste hjertestarter?

Instruktør Marianne Schmidt.

Hvor findes nærmeste hjertestarter?

15. september 2023 - kl. 6:41 - af

Et nyt hjertestarterprojekt, hvor Skagen er med, har set dagens lys.

Her drejer det sig om 10 nye hjertestartere, opsat hos private i flere boligområder. Placeringen er sket efter anvisning af forskere på AU. Det skyldes, at hjertestarterne til dato er sket uden viden, om, hvor det giver størst effekt at opsætte dem. DE hænger derfor oftest hos institutioner og foreningen.

Etableringsfasen for de nye hjertestartere er nu tilendebragt, og værterne har lovet at indberette til Trygfonden, hvor de hænger. Dermed skulle vi alle på ”Hjertestartere dk. kunne orientere os om, hvilken hjertestarter, der er nærmest på vores bolig og arbejdsplads.

Den 13. september blev overgangsfasen fra etablering til drift markeret med et kursus, hvor Giv Liv instruktør Marianne Schmidt fra Sæby gav en grundig orientering om livredning med eller uden hjertestarter og med mulighed for at afprøve den nye viden på en dukke. Hjerteløber Britt Schmidt Andersen orienterede om hjerteløberordningen: Chancen for overlevelse stiger med op til 50 – 70 %, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af hjertestarter inden for få minutter!

Skagen Byting benyttede lejligheden til at takke de familier, der har sagt ja til at have hjertestarterne hængende og betale for strømforbruget til dem.

Da Bytinget naturligt nok ikke har kunnet sige noget om elpriserne fremover, har det været virkelig betydningsfuldt for succesen, at følgende lokale foreninger og virksomheder har valgt at sponsorere hver hjertestarter med 1500 kr. til brug de næste 5 år:

Ældresagen, Pensionist- og Efterlønsklubben, Skagen Byting. Træ- og Skov. Skagen Mægleren, Super-Brugsen, Nordjyske Bank og Toppen af Danmark.

Den fungerende formand for Bytinget, Michael Finn Jørgensen, takkede for donationerne og fortalte, at han personligt vil følge driftsfasen nøje og være behjælpelig med informationer og svar på spørgsmål.

Privatfotos.

7 kommentarer til “Hvor findes nærmeste hjertestarter?” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

7 kommentarer til “Hvor findes nærmeste hjertestarter?”

  • @Alle hjemmehjælpere fik en hjertestarter i bilen i 2012.
    Det viser sig at der var tale om et forsøg med nedenstående resultat

    “Ved 11 % af hjertestoppene havde hjemmeplejens personale taget AED i brug inden det præhospitale akutberedskabs ankomst (3/27) – eller ved 30 % af de hjertestop, hvor hjemmeplejens personale kom først (3/10) – og stødt på en person.”

    Resultatet var ikke særlig godt eller også kan vi konkludere at ambulanceberedskab fungerer fantastisk.

    For det andet kan vi se, at der kun var 3 hjertetilfælde i Skagen på et år, når vi regner på indbyggerantallet.

    Det er meget beroligende

    MVH

    Poul

  • Nu vi er ved emnet

    Alle hjemmehjælpere fik en hjertestarter i bilen i 2012.

    Er der nogen som ved hvordan man tilkalder en hjemmehjælper med en hjertestarter

    Hvor mange hjertepatienter er blevet hjulpet af en hjemmehjælper fra 2012 – 2023 i Skagen

    MVH

    Poul

  • Hej Michael

    Det er meget fint. Vi har en låge ud til Frederikshavnsvej, og kan hente hjertestarteren på Hedevej 10 på 3 – 4 minutter i frisk løb.
    Tak for det

    MVH
    Poul

  • Michael Finn Jørgensen

    Kære Poul

    Her er de nye 10 adresser med hjertestartere

    Rønnevej 15
    Doggerbanke 1 L
    Carl Johansensvej 13
    Vikingebanke 35
    Hedevej 10
    Musvitvej 5
    Spliidsvej 35
    Koralbanke 78
    Jens Væversvej 8
    Gråklit 38

  • Hej Michael

    Jeg kender udmærket hjertestarter.dk, men kan ikke umiddelbart se de nye hjertestartere

    Jeg spurgte derfor om adresserne på de nye hjertestartere, så jeg kan mindes Sven Melsen når jeg kører forbi.

    Man bliver altid lidt skeptisk, når AAU er involveret med modelberegninger.

    MVH

    Poul

  • Michael Finn Jørgensen

    Kære Poul

    Tak for opmærksomheden.
    Alle hjertestartere i Danmark, kan findes på

    hjertestarter.dk

    Og ja stor tak til Sven Melsen og hans fond.😊

  • Nu har vi læst meget om Skagen Byting i denne sag, men hvor er de 10 nye hjertestartere fysisk sat op.

    Det mangler vi et konkret svar på.

    Jeg mødte Sven Melsen til en elektronik messe i Bella Centeret i halvfjerdserne.

    Han gik rundt og klappede damerne bag i.

    Det var den gang at det var sjovt at komme til messe i København, Hannover og Berlin

    Æret være Sven Melsens minde, Han var sjov og en dygtig forretningsmand med visioner

    MVH

    Poul

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvor findes nærmeste hjertestarter?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger