Ændring af Ældrerådets vedtægt

Ændring af Ældrerådets vedtægt

16. september 2023 - kl. 5:10 - af

I Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fremgår det, at der skal etableres ældreråd i hver kommune, og rådet skal bestå af mindst 5 medlemmer. Ældrerådet vælges ved direkte valg. I Frederikshavn Kommune består Ældrerådet i øjeblikket af 8 personer.

Af vedtægterne for Frederikshavn Kommunes Ældreråd fremgår, at rådet består af mindst 7 og højest 9 medlemmer. Der udpeges stedfortrædere blandt de kandidater, som ikke har opnået valg, i den rækkefølge deres modtagne stemmer angiver, såfremt dette bliver nødvendigt.

Antallet af medlemmer til Ældrerådet blev besluttet i forbindelse med sammenlægningen af Sæby, Frederikshavn og Skagen kommuner. Ældrerådet finder, at antallet af medlemmer kan sættes ned til 7 medlemmer fra og med næste valgperiode.

Sker der udmeldinger i indeværende periode, indkaldes kun kandidater, hvis antallet når under 7. Et lavere antal medlemmer betyder færre udgifter til f.eks. kørsel og diæter, og derved kan Ældrerådets budget lettere overholdes.

Ældrerådet har netop modtaget en udmeldelse fra et rådsmedlem og ønsker i den forbindelse byrådets godkendelse af, at ændret ordlyd til: ”Ældrerådet består af 7 medlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.” Ligeledes skal byrådet godkende, at der kan udpeges stedfortrædere, hvis antallet bliver mindre end 7.

Ældrerådet består i dag af formanden, Hanne Andersen, Skagen, næstformand Karl Aage Brasted, Sæby, Kaj Mathiasen, Østervrå, samt Alice Eriksen, Dorte Kruse Vestergaard, Dorte Tofting, Kim Larsen og Conny Fredborg, alle Frederikshavn.

Vedtægtsændringerne ventes godkendt af Byrådet på næste byrådsmøde den 20. september.

Tekst: Per Rye

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ændring af Ældrerådets vedtægt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger