Opstilling af høje vindmølle langs kommunegrænsen

Opstilling af høje vindmølle langs kommunegrænsen

16. september 2023 - kl. 8:10 - af

Hjørring Kommune har udvalgt 37 områder, der skal indgå i en for-debat for mulig placering af vindmøller og solcelleparker. I den forbindelse har Hjørring Kommune kontaktet alle ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for en afstand af 10 x møllehøjden.

Høringsperioden løber frem til den 6. oktober. Frederikshavn Kommune har som ejer og lejer fået to henvendelser fra Hjørring Kommune. Byrådet har henvendelserne på dagsordenen for drøftelse på næste byrådsmøde den 20. september.

Henvendelserne skyldes, at områderne ligger indenfor 10 x møllehøjde fra foreslåede mølleplaceringer. Det drejer sig om området nord for Dvergetved langs kommunegrænsen, hvor der er ansøgt om 4 vindmøller med en totalhøjde på 185 m, og et område ved Gaardbo Sø, hvor der er ansøgt om 9 vindmøller – 6 i Hjørring Kommune og 3 i Frederikshavn Kommune. Møllerne har en totalhøjde på 200m. Det skal i den sammenhæng understreges, at der endnu ikke er taget politisk stilling til de tre af møllerne, som står på Frederikshavns kommunes side af kommunegrænsen.

For området ved Dvergetvej nær Elling er der et fugletårn på lejet grund. Tårnet er placeret cirka 1,5 km fra møllerne.

For området ved Gaardbo er den nærmeste ejendom placeret ca. 1,6 km fra møllerne, som er placeret i Hjørring Kommune, og cirka 2 km fra møllerne, som eventuelt placeres i Frederikshavn Kommune. Matriklen er lejet ud til Ålbæk Jagtforening.

Den kommunale administration i Frederikshavn Kommune vurderer, at kommunens ejendomme ikke vil blive påvirket negativt ved realisering af det pågældende projekt, og generelt ønsker kommunen at støtte den grønne omstilling, forudsat at det ikke berører øvrige interesser negativt.

Center for Teknik og Miljø indstiller, at høringssvaret godkendes, og at høringssvar i lignende sager fremover uddelegeres til Plan- og Miljøudvalget.

 

Tekst: Per Rye

3 kommentarer til “Opstilling af høje vindmølle langs kommunegrænsen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Opstilling af høje vindmølle langs kommunegrænsen”

  • Genialt sted. Næsten ingen mennesker der kan generes. Hvis Gaardbo sø skal genskabes. Så sætter man bare Hav/Sø Møller op.

  • @John Pedersen

    Det kommer desværre kun til at ske hvis Gårdbogård får ny ejer

  • Gårdbogård sø skal genskabes så nej tak til vindmøller i nærheden af søbunden.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Opstilling af høje vindmølle langs kommunegrænsen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger