
Borgmesteren: En analyse af hvordan vi kommer fremad
26. september 2023 - kl. 13:05 - af Henrik Christensen
“Når det blæser skal man ikke sætte læhegn op men vindmøller”, siger en talemåde.
Det er meget rammende for, hvordan udfordringer bør angribes med energi og handlekraft.
Vi har nogle strukturelle udfordringer som er: faldende befolkningstal, færre arbejdspladser, en demografisk befolkningssammensætning der ændrer på andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder. Det presser os i forhold til vores skatteindtægter og skaber på længere sigt en ubalance i forhold til kommunens udgifter.
En chefredaktør fra Børsen skrev forleden henvendt til mig: “jamen så gør noget ved det”
Der kan laves en lang analyse af, hvorfor vi har ovennævnte udfordringer. Der kan også gives bud på, hvordan vi kommer fremad.
Her er nogle bud:
Vi skal fastholde og tiltrække borgere
Vi skal have mere gang i vores “elastik i unge” projekt Nordskab
Vi skal nedsætte et udvalg med fokus på “unge blivere” – dem der bor her og som er en del af fremtiden
Vi skal fortsætte erhvervsstrategien, hvor vi tiltrækker virksomheder aftalt med Erhvervshus Nord
Vi skal fastholde og støtte virksomheder i de omfang, vi har indflydelse på deres rammer
Vi skal eksekvere på vores energiplan herunder recyckling city, som kan skabe jobs, og som kan skabe den vedvarende energi som borgere og virksomheder kalder på
Ovennævnte arbejder vi med at adressere i vores kommunale budget for næste år med planer og økonomi.
Og det bedste er, at byrådet er enige om den plan.
Den er det lange sej træk til, vi kommer fremad.
Skrives der ikke et ord om fremtidens velfærd her? Jo. Det afgørende er, at vi fortsætter presset mod Christiansborg, for det er nødvendigt og afgørende med et helt grundlæggende livtag med budgetloven, der styrer kommunernes økonomi, med skattestoppet, afbureaukratiseringen, tung administration og med forventningsafstemningen til fremtidens velfærd.
Vi lægger budget i disse dage i byrådet, hvor vi løser opgaven med at få enderne til at nå sammen. Vi sparer og prioriterer, men samtidigt taler vi med vores folketingsvalgte om, hvad de bør kaste sig over!
Så derfor, kære chefredaktør, til din kommentar “jamen så gør noget ved det!” vil vi sige fra Frederikshavn Kommune: ”det kan du bande på, vi gør!”
4 kommentarer til “Borgmesteren: En analyse af hvordan vi kommer fremad” under annoncerne.
Kære borgmester hvis det er din vision for kommunen så er jeg bange for at den nuværende udvikling fortsætter. Jeg savner tiltag der rykker – der er for meget “fastholde” og “fortsætte” i din plan. Der mangler nytænkning og mod til at tænke ud af boksen. Interessant at erhvervslivet først er at finde som punkt 4 på din liste. Det er jo nok erhvervslivet der rummer nøglen til flere job i kommunen, større investeringer etc.
Sådan Sten Schou Vi bliver kørt rundt i manegen
Det må være en talemåde der er hentet i Den lille grønne for politikere.
Det system man har fået opbygget er ikke noget at råbe hurra for.
Her får vi energi som vinden blæser og solen skinner.
I løbet af et døgn kan prisen fire-dobles.
Det meste af mandagen kostede en kWh 1,09kr. Da der skulle laves aftensmad steg den så til 4,72kr.
Det er jo fuldstændigt forrykt.
Begrundelse for at plyndre Hr og Fru Danmark er, at el-forbruget er højest fra 17-20, men et kig på energinets historiske data viser, at forbruget er højest i dagtimerne, når industrien kører.
Vi bliver manipuleret med, og politikerne spiller med på legen.
Jeg fatter ikke en brik af Borgmesterens intentioner; vil hun arbejde mod budgetloven, mod skattestoppet, mod afbureaukratiseringen, mod tung administration og mod forventningsafstemningen – eller for det hele?