
Lokale virksomheder søges til erhvervspraktik
27. september 2023 - kl. 9:37 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Alle unge i 8. klasse i Frederikshavn Kommune skal ud i erhvervspraktik i november måned. Formålet er, at de unge skal ud at se, opleve og mærke hverdagen på en arbejdsplads.
Erhvervspraktik er et udstillingsvindue for lokale virksomheder, og det er en god eksponering i forhold til fremtidig rekruttering, fordi de unge gennem en god erhvervspraktik får lov til at blive klogere på deres kommende arbejdsliv. Virksomhederne viser dermed de unge mulighederne i lokalsamfundet.
Eftersom alle elever i kommunen skal af sted i en uges praktik i ugerne 44-48, har kommunen udviklet et system, der skal gøre det lettere for virksomheder og elever at finde hinanden.
Hvis din som virksomhed kan se værdi i at få en skoleelev i erhvervspraktik kan tilmelding ske på https://www.frederikshavn.dk/erhvervspraktik
Fristen for tilmelding er fredag d. 29. september.
De tilmeldte virksomheder sættes sammen i et inspirationskatalog til eleverne, således de kan blive eksponeret for en bred vifte af virksomheder, der gerne vil modtage erhvervspraktikelever.
Der er ikke garanti for, at alle virksomheder, som byder ind bliver kontaktet af en elev. Da det er den enkelte elev, der selv har ansvaret for at finde en praktikplads.
En kommentar til “Lokale virksomheder søges til erhvervspraktik” under annoncerne.
Kære virksomheder i Frederikshavn kommune.
Jeg håber inderligt, at rigtig mange vil byde ind på, at få en praktikant i virksomheden, så de unge kan finde deres rette hylde på arbejdsmarkedet, eller i hvert fald få et indblik i, hvilke muligheder der er i kommunen. Vi kommer til at mangle arbejdskraft, og her er en mulighed for at møde de unge og skabe relationer.
Mvh og ønsket om et godt samarbejde mellem virksomhederne og praktikanterne
Susanne Venø.