Snestorm: Politiet fraråder al unødig udkørsel i Nordjylland

Snestorm: Politiet fraråder al unødig udkørsel i Nordjylland

3. januar 2024 - kl. 15:25 - af

Kraftigt snefald, glatte veje og flere uheld på E45 betyder, at Nordjyllands Politi nu fraråder al unødig udkørsel i Nordjylland.

Der meldes om spejlglatte veje i Vendsyssel, ligesom flere havarerede køretøjer på E45, nord for Hobro, spærrer motorvejen fuldstændigt i nordgående retning. Det trækker en kilometerlang kø, hvor mange bilister allerede har holdt stille længe.
Særligt ét uheld med en havareret lastbil lige nord fra afkørsel Hobro Nord skaber kø. Politi og redning er på stedet, men afventer maskinel til at flytte på køretøjet, der spærrer motorvejen.

Fungerende vicepolitiinspektør Mads Hessellund fortæller:
”Det er særligt i den sydlige del af politikredsen, at vi oplever problemer lige nu. Alt disponibelt mandskab og køretøjer er afsted i dag og vi løser udfordringerne løbende. Vi ved at det er en rigtig træls situation, for de der sidder i bilerne og venter derude. Vi opfordrer til at folk bevarer roen og bliver i bilerne, for ikke at skabe farlige situationer. Vi har personale på vej ud for at kigge, til de der har siddet længe.”

Bliv hjemme

”Vi er der nu hvor vi fraråder al unødig udkørsel. Mørket falder snart på og eventuelle uheld må allerede nu, påregne længere responstid.”

Vi har pt. mange opkald til alarmcentralen. Ring på tlf. 114, hvis du har brug for hjælp – brug kun tlf. 112, hvis situationen er akut.

Nordjyllands Politi opfordrer borgere til at orientere sig om aflysninger og forsinkelser i den kollektive trafik på de relevante hjemmesider.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Snestorm: Politiet fraråder al unødig udkørsel i Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger