Delstrækning af Hvidegrøften nedlægges

Delstrækning af Hvidegrøften nedlægges

28. januar 2024 - kl. 8:52 - af

Frederikshavn Kommune har i henhold til bekendtgørelse om vandregulering besluttet at fremme et projekt vedr. nedlæggelse af del-strækning af Hvidegrøften i Skagen. Det drejer sig om strækningen fra Buttervej til Peter Anthonisensvej. Som ikke længere vil være i brug.

Hvidegrøften er et rørlagt vandløb, der løber fra Buttervej, og som har udløb i Kattegat. Hvidegrøften blev i starten af 1970-erne rørlagt, fordi at der var mange klager over forurening og flueplager. Forureningen og flueplagen skyldtes de mange minkfarme i området.

Siden rørlægningen af Hvidegrøften er der etableret et vandløb langs med vestsiden af Buttervej, kaldet Buttergrøften. Denne kan aflede grundvandet fra området omkring Hedebovej, og derfor er der ikke brug for strækningen af Hvidegrøft fra Buttervej til Peter Anthonisens Vej.

Sløjfning af strækningen vil betyde, at der bliver en bedre udnyttelse af erhvervsarealer imellem Bøjlevejen og Peter Anthonisens Vej.

Frederikshavn Kommune afspærrer indløbet i Hvidegrøften ved Buttergrøften samt afspærrer Hvidegrøften ved Peter Anthonisensvej, så denne strækning ikke afleder vand. Udgifterne til afspærring af strækningen afholdes af Frederikshavn Kommune.

Det er muligt at indsende kommentarer til planerne. Der er høringsfrist frem til den 20. februar.

Link, hvor der kan ses nærmere beskrivelse af projektet:

https://www.frederikshavn.dk/media/dbnp55eq/21-02-24beskrivelse-til-hjemmesiden.pdf

 

Tekst: Per Rye

En kommentar til “Delstrækning af Hvidegrøften nedlægges” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Delstrækning af Hvidegrøften nedlægges”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Delstrækning af Hvidegrøften nedlægges' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger