Otte vindmølle- og solcelleanlæg kvalificeret til videre vurdering

Otte vindmølle- og solcelleanlæg kvalificeret til videre vurdering

2. marts 2024 - kl. 6:00 - af

Fra den 22. februar til den 19. april i fjor blev der gennemført en for-offentlighedsfase, hvor bl.a. projektudviklere kunne indsende ønsker til, hvor kommunen skal udpege arealer til vindmøller og solcelleanlæg.

Af artiklen vil det fremgå, at mange områder rundt om i kommunen er i spil. Kommunen modtog nemlig 24 forslag (kaldet VE-projekter), hvoraf ét af projekterne er blevet trukket tilbage, så antallet af aktive projektforslag nu er på 23. Herudover modtog kommunen diverse indlæg og kommentarer.

Den kommunale administration har siden evalueret de 23 projekter, og det fremgår, at der kan være stor forskel på projekternes mulige realiserbarhed.

Med udgangspunkt i de anvendte kriterier har evalueringen med andre ord gjort det muligt at lave en umiddelbar vurdering af, hvilke projekter, der med størst sandsynlighed kan realiseres, og hvilke projekter, der kan være vanskeligere at realisere.

Denne vurdering skal nu drøftes af politikerne i Plan- og Miljøudvalget på udvalgets næste møde den 4. marts.

Prioritering og dialog nødvendig

En realisering af VE-projekter forudsætter kommuneplantillæg og lokalplaner, og i de fleste tilfælde vil der også skulle foretages en miljøkonsekvensvurdering af planforslagene og det konkrete projekt.

For at opnå kommunens målsætning om at blive 100 pct. forsynet med vedvarende energi i 2023 og af hensyn til ressourceforbruget, anbefaler den kommunale administration derfor, at der sker en prioritering.

Denne prioritering foretages med henblik på, at de udvalgte ansøgninger kvalificeres af administrationen – i samarbejde med projektejerne og i visse tilfælde nabokommuner -, inden der efterfølgende kan godkendes individuelle konkrete igangsætningssager.

Kvalificeringen af projekterne har i særlig grad til formål at sikre, at ansøgerne går i dialog med de berørte lokalområder med henblik på at indrette og gennemføre projekterne med størst mulig forankring.

Disse steder kvalificeres i første omgang

Administrationen anbefaler, at følgende 8 VE-projekter går videre til kvalificering i denne prioriteringsrunde:

  • arealer til solcelleanlæg ved ”Gl. Tveden” vest for Voerså
  • arealer til solcelleanlæg og vindmøller ved Gårdbo Sø nær Ålbæk
  • arealer ved Lendumvej 106 til solceller og vindmøller, Rydal energipark
  • opstilling af vindmøller vest for Skærum
  • arealer til solceller ved Lendumvej 86
  • arealer til solcelleanlæg ved Rydalvej 55
  • arealer til solceller/energipark Ågårdsvej 5 (nordvest for Østervrå)
  • arealer til solcelleanlæg og energilager ved Søholt, Brønderslevvej 241.

13 andre steder i venteposition

Disse 13 forslag vil i første omgang blive sat i venteposition, men der kan blive tale om en rokering:

  • areal til solcelleanlæg mellem Understedvej og motorvej E45 vest for Sæby
  • arealer til opstilling af solcelleanlæg og energilager ved Sæbygårdvej 60 (Volstrup)
  • arealer ved Dybvad – sydvest for Dybvad og nordøst for Flauenskjold (Dybvad Solenergi)
  • arealer til solceller og vindmøller ved Østkystvejen (Energipark Sæby)
  • arealer mellem Flauenskjold og Dybvad (arealer ved ”Knudseje”) til opstilling af solceller
  • opstilling af vindmøller, udvidelse af eksisterende vindmøllepark vest for Sæby og evt. opstilling af solcelleanlæg (Ålborgvej 109 ved Sæby)
  • udlægning af arealer vest for Frederikshavn til energiløsninger
  • opstilling af vindmølle til brug for Strandby Varmeværk
  • opstilling af vindmøller og solceller ved ”Ottestrup” ved Understedvej 153 vest for Sæby
  • udpegning af arealer til solceller nord for Ålbæk
  • udpegning af arealer Sæbygaardvej 86 ved Understed/Sæby til solcelleanlæg og vindmøller
  • arealer ved ”Krættrup” Karupvej 36 mellem Sæby og Frederikshavn
  • arealer til opstilling af vindmøller ved Donstedvej 60 nær Dybvad (jf. beslutning i Plan- og Miljøudvalget 15. januar 2024).

Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet i Plan- og Miljøudvalget, at førstnævnte projektforslag færdigevalueres i dialog med projektejerne, så der efterfølgende kan tages stilling til igangsætning af de enkelte projekter.

Tekst: Per Rye

 

En kommentar til “Otte vindmølle- og solcelleanlæg kvalificeret til videre vurdering” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Otte vindmølle- og solcelleanlæg kvalificeret til videre vurdering”

  • Plan- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, idet projektet vedr. forslag om udpegning af arealer på Sæbygårdvej 60 ved Volstrup-Sæby rykkes til runde 1. Det gælder arealer til opstilling af solcelleanlæg og energilager ved Volstrup.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Otte vindmølle- og solcelleanlæg kvalificeret til videre vurdering' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger