551 børn til indskrivning i skoleåret 2024-25

551 børn til indskrivning i skoleåret 2024-25

7. marts 2024 - kl. 5:59 - af

Den kommunale administration har via webindskrivning opgjort antallet af børn, der er indskrevet til skolestart i børnehaveklasse i skoleåret 2024-2025. Denne orientering forelægges politikerne i Barne- og Ungdomsudvalget, når dette udvalg holder møde den 11. marts.

Det fremgår, at der til det skoleår, som starter til august i år, vil være 551 børn i aldersgruppen for skolestart i Frederikshavn Kommune. I indeværende år var tallet 586 børn. Børn, som er indskrevet, er født i perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018. Herudover er børn, som sidste år fik skolestarten udsat, også blevet indskrevet.

  • 417 er indskrevet i kommunens skoler (423 i år 2023-2024)
  • 83 er indskrevet på privatskole/friskole (108 i år 2023-2024)
  • 24 har søgt skoleudsættelse (31 i år 2023-2024)
  • 12 er indstille til specialklasse (16 i år 2023-2024)
  • 9 er indskrevet/flyttet til anden kommune

35 har ønsker anden skole
35 har ønsket en anden skole end distriktsskolen. På grund af antallet i klasserne har forældre til 11 børn, som har ønsket Frydenstrandskolen, fået afslag. (3 fra Bangsbostrand distrikt og 8 fra Nordstjerneskolens distrikt).

Til det kommende skoleår er det fra regeringens side besluttet, at der maksimalt må være 26 elever i en børnehaveklasse, hvor det indtil nu har været 28. Det bevirker, at der er flere elever uden for distriktet der afvises – også hvor der er søskende på skolen. Kommunen mangler stadig afklaring fra enkelte elever.

Flest elever til Frydenstrand
Af elever, indskrevet til de kommunale skoler, har flest søgt Frydenstrandskolen i Frederikshavn – nemlig 72 mod 81 i år. Derefter følger Sæby skoleafdeling med uændret søgetal: 68.

Herefter følger Skagen Skole med 48 elever mod senest 33, Bangsbostrand med 47 mod før 59 og Nordstjerneskolen med 46 mod før 50 indskrivninger.

Strandby skole tæller 36 mod før 38 elever, Torslev i Østervrå nu 28 mod 27, Ravnshøj 23 mod 10 før, Hørby-Dybvad uændret 18, Stensnæs i Voerså 11 mod 15, Gærum 10 mod før 14 og endelig Ålbæk med uændret 10 elever.

Tekst: Per Rye

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '551 børn til indskrivning i skoleåret 2024-25' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger