Populær kunstner udstiller i Vilde Vaser

Populær kunstner udstiller i Vilde Vaser

25. marts 2024 - kl. 5:23 - af

Der var stor interesse sidst billedkunstner Else Bilde udstillede sine farverige værker hos Vilde Vaser i Skagen, så nu er chancen for at se en ny udstilling, fra i dag den 25. marts til søndag den 7. april.

Det er i smukke omgivelser i Vilde Vaser, med glaskunst, træer, vaser, krukker og hvad dertil hører, at Else Bilde’s malerier kommer i sit rette element.

Det er glaskunstner Mikkel Yrst fra Silkeborg og blomsterkunstneren Karsten Pindstrup, der sammen har skabt Vilde Vaser, der har til huse i Det gamle Bibliotek, Sct. Laurentiivej i Skagen, med indgang fra Kroghsvej.

En kreativ livsstil

Else Bilde er født i 1957 og opvokset i Aalborg, og var en årrække tilknyttet Galleri Portland som arbejdende kunstner og udstiller.

Hendes livsglæde, spontanitet og kreativitet afspejler sig altid i hendes malerier. Hun lader den abstrakte stilart forme sin kunst. Hendes stil bærer præg af farverigdom i både varme og kolde nuancer, brudt af mørke linjer.

Else Bilde lader sig inspirere overalt hvor hun færdes. Hun fordyber sig i nuet, når hun har penslen i hånden.

Fernisering

Der er mulighed for at møde kunstneren til hygge med chokolade og bobler, lørdag den 30. marts kl. 11-15.

Alle er velkommen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Populær kunstner udstiller i Vilde Vaser' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger