Ca. 100 mødte op til debataften

Ca. 100 mødte op til debataften

4. april 2024 - kl. 11:25 - af

Omkring 100 skawboere var i aftes mødt op i Skagen Kultur- og Fritidscenter til Skagen Bytings debataften om Skagen.

Formand Ole Bjerg Lauritzen bød de mange gæster velkommen og gav herefter ordet til aftenens konferencier Jørgen Pyndt, der kort præsenterede rammerne for aftenens debat og herefter gav ordet til panelets deltagere, der hver især fik lov til at præsentere deres tanker og visioner for Skagen i dag og fremtid.

”Der er ingen grund til at tale om det, der virker. Der hvor det knager, er der, hvor vi skal tage debatten og snakke om udvikling” var udgangsordet fra panelet.

Herefter åbnede Jørgen Pyndt for spørgsmål fra salen, der spændte bredt fra

– bekymring om Englands krav om eneret til fiskebanker i Nordsøen

– bosætningsproblematikker og mangel på børn og arbejdskraft

– Skagen som kulisse- eller ferieby

– bekymring om stigende grundvand, der i løbet af få år vil blive et voldsomt problem for hele Skagen by, hvis der ikke bliver taget initiativer.

– ghettoproblematik og turistområder i byen, hvor lokalpolitikere ikke engang gider bruge tid på at hænge valgplakater op i Højen, da det faktisk var et ”skawbo-tømt” område af byen.

Der blev talt om balance – balancen mellem erhverv og turisme og udfordringer i, hvad skawboere og Skagen skal leve af. Tiltrækning og etablering af videnscentre og firmaer til udvikling i Skagen og om at være et attraktivt sted at bosætte sig især for unge.

Der blev desuden drøftet og afklaret, hvilke initiativer Frederikshavn Kommune og Regionen kan påvirke og hvilke Skagen selv skal iværksætte – ”det hele er ikke bare så enkelt, som det lyder, der er både lovgivning og regler der afgør, hvem der har handleretten” blev det præciseret fra panelets politiske deltagere.

Generel konklusion på aftenens debat var, at der kræves et udviklende samarbejde og en kæmpe indsats fra både skawboere, lokalt erhverv og Skagen Byting, at komme videre i denne proces, så det ikke ender, som en deltager udtrykte det: ”Når vi går hjem i aften, hvad så?”

12 kommentarer til “Ca. 100 mødte op til debataften” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

12 kommentarer til “Ca. 100 mødte op til debataften”

  • Poul Jakobsen

    @Poul – med dit gode kendskab til Skagen – kan du fortælle mig/os, hvor dan vi kommer videre og ikke blot lader tingene drukne (igen).

    Kære Rolf

    Løsningen ligger i Frederikshavn og ikke i Skagen i dag.

    Der er ca. 48.000 vælgere i Frederikshavn Kommune, hvor ca.6000 bor i Skagen.

    Hvad Bytinget med nogle få medlemmer mener er total uden betydning i denne Verden.

    Efter Birgits totale økonomiske kollaps, skal der findes en stærk mand til at rette skuden op.

    Der kommer nu et godt bud fra Venstre, som hedder Jon Andersen, som oven i købet anbefales af Anders Brandt Sørensen (S).

    Når der var krise i det gamle Rom udnævnte man altid en stærk mand til at ryde op i rodet.

    Skawboerne har aldrig kunnet blive enige om noget som helst

    Sidste eksempel er Peter Sørensen, som ikke engang kan tale med Jens Borup i Kandestederne.

    Nu må den enkelte vælger selv gå ind og tage ansvar, så vi får en stærk mand til at lede kommunen, så vi får penge til byudvikling og ikke mindst veje.

    MVH

    Poul

  • Poul – du har sikkert ret og jeg evner ikke at forholde mig til at de ting, som du refererer til, på ordentlig vis.

    Men – HVEM SKAL SÅ SAMLE OS I SKAGEN ????

    Du har nogle relevante spørgsmål, og de forskellige fronter har også en lang række positive tanker, planer og forslag – MEN VI KOMMER JO IKKE VIDERE !!!

    Jeg husker tilbage, da vi havde et STORT borgermøde i Skagenhallen. Det er en del år siden, hvor alle deltagerne kunne skrive svar og holdninger på nogle forskellige farvede post-its, og sætte dem op på nogle forskellige tavler i hjørnerne. Det var rigtig fint, hvor borgerne forsøgte at bidrage på positiv vis, som Lene Kappelborg som også nævnte på Bytingets møde – MEN HELLER IKKE HER SKETE DER NOGET EFTERFØLGENDE.

    Poul – med dit gode kendskab til Skagen – kan du fortælle mig/os, hvor dan vi kommer videre og ikke blot lader tingene drukne (igen).

    Mvh Rolf

  • Poul Jakobsen

    Kære Rolf

    Inden du takker alt for meget, var det rart med et svar på, om det lykkedes at få økononien på plads vedr. Vandkunsten på skolemarken.

    “Det er en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skagen Byting, Skagen Rotary Klub og Foreningen til udvikling af Skagen levende byrum, som har arbejdet med projektet.”

    Som vi ser ovenstående er Skagen Byting aktør i ovennævnte projekt, men intet svar.

    Ja der mangler leje og pensionistboliger her i Skagen, men kommunen har ikke de 10 %, som kommunen skal bidrage med JVF Birgit Hansen.

    Nu udsteder Kommunen en ny kommunegaranti på 296,7 mio. kr. til Forsyningen på næste Byrådsmøde j.v.f Kanal Frederikshavn

    Så er den samlede gæld i Forsyningen oppe på 2,0 mia. kr. i runde tal.

    I den gamle Skagen kommune sparede vi sammen til et rensningsanlæg.

    Nu skylder vi 2,0 mia. kr. i Forsyningen i Frederikshavn

    Der er tale om ren Ebberød Bank, som Bytinget ikke kan gøre noget ved.

    Jeg er ikke negativ men realist.

    Snak i Bytinget fører ikke til noget som helst

    MVH

    Poul

  • Tak til Bytingets formand, Ole Bjerg Lauritzen, for et positivt indlæg. Jeg er glad for at høre, at Bytinget nu er klar til at lave et samlet forum, så alle de positive tanker og holdninger ikke bare dør (igen). Selvfølgelig kan vi have forskellige meninger, men et SAMLET FORUM – det er hvad vi har brug for !!!!

  • Poul Jakobsen

    Hvad sker der egentlig på Skolemarken inden vi går i gang med nye projekter.

    Har man fået den sidste bevilling på plads, så vandkunsten kan blive til virkelighed

    MVH

    Poul

  • ole bjerg lauritzen

    Det er meget positivt at flerer kommer med indlæg, som jeg anser for en god proces i en større dialog.
    De mange foreninger i Skagen, er interesse foreninger, Skagen Byting er derimod en forening som arbejder for Skagens beboer og byen.
    Der kom mange gode forslag på det afholdte møde, som Bytinget har noteret, og de vil blive bearbejdet.
    Rolf Hauge skriver at han efterlyser et smalet forum, det er jo det Bytinget er startet med, for at hører borgernes ønske.

    Den 23. april holder Bytinget igen et arrangement for medlemmer hvor der bl.a. skal diskuteres med bestyrelsen, hvordan vi vil håndterer de indkomne forslag.

    Vi har undersøgt hvor mange lejligheder der er ledige i Skagen, da der blev sagt på mødet at der var 30 ledige, det er desværre ikke korrekt, der er ingen ledige.

  • Tak til SKAGEN BYTING for endnu et fint møde i sidste uge det og det 3. arrangement i år. I 2023 var der 3 fantastiske møder i Skagenhallen og der var stor opbakning + et tidligere møde på Skagen Museum, hvor emnet også var SKAGENS FREMTID. Da Jørgen Pynt lukkede mødet ned forleden, sad jeg og viftede med fingeren ifm. med et konkret spørgsmål – det samme som jeg stillede på de nævnte møder sidste år, og næsten som Lene Kappelborg også stillede = ”Når vi går hjem i aften, hvad så?” >>> Så igen; “HVAD SKER DER NU”?. Mine oplevelser er, at der på de nævnte møder er så mange gode tanker og ambitioner fra de forskellige grupper, men så dør tingene. Kan vi ikke forsøge, at få et samlet forum for dette om SKAGENS FREMTID, og ikke kun ude i de forskellige grupperinger, foreninger m.m. Kan vi forestille os, at SKAGEN BYTING kan bringe os sammen med alle de gode tanker og hensigter, vi alle har?

  • kjeld ove rokholm, Norreled 2, 1

    Skagen er maske bagefter med 20 ar eller mere, sa det vil krave en handling plan som er 20 ar, skal vi sige pa engelsk, nye and mere modig leadership, for a fa unge mennesker til byen, eg. i stedet for a investere 400mill, kr. i noget som ellerede her, mod til at sige bygge 500 ungdomslejligheder for fremtiden. Gamle stratgy virker ikke, nye strategy at bygge en by for fremtiden udenfor skal vi sige in forbedring af hoteller osv. som allerede er her.

  • Jette Rasmussen

    Vi kan kun håbe på at vores lokale politikere vil,tage nogle af de stillede spørgsmål med hjem og bearbejde dem, bl.a. andet bopælspligten, som blev nævnt flere gange.
    Netop for ikke at få den kulisseby med tomme huse i mange uger af året, var det da en mulighed, at undersøge om man kunne gøre dele af Skagen til områder med bopælspligt.
    Dette blev nærmest fejet af bordet af vores mest lokale politikker, som sad i panelet. Det må da kunne undersøges, idet det tydede på, at man kan gøre det andre steder i landet.
    Vi skal da ikke bare sige, at folk kan få bolig i Frederikshavn som det også blev nævnt fra panelet og så kører på arbejde i Skagen. Det løser ikke problemet med flere børn til vores skoler mm. I vores by.

  • Jane Bengtsen

    Jens Borup
    Måske skulle du have læst om og lyttet til, hvad oplægget var?
    Man begynder jo heller ikke at snakke om heste, hvis det drejer sig om kaniner.

  • Skawbo in spe

    @Jens Borup, hvorfor puste til ilden?

  • Jeg syntes det er tanke vækkende at efter 2 timers debat og 25-30 spørsmål fra salen var der ikke en gang blevet nævnt musik/støj i sommer landet.
    Det siger mig at vi har meget vigtigere ting at snakke om i vores by det håber jeg vi bruger tiden på.
    Jens Borup

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ca. 100 mødte op til debataften' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger