Korkoncert med retro rock

Skagen Kirkes Motetkor glæder sig til at opføre ”The Creation” for publikum.

Korkoncert med retro rock

15. april 2024 - kl. 6:30 - af

Skagen Kirkes Motetkor opfører David Bobrowitz og Steven Porters rock kantate ”The Creation” fra 1970. ”The Creation” er et af de første værker med kirkelig tekst, skrevet i rockstil. Rocken fik dermed sin indgang i kirkerne som musikalsk stilart. Værket er fra USA, og det gik dengang sin sejrsgang gennem de amerikanske og europæiske kirker og gymnasier.

Motetkorets dirigent Rikke Kursch, har selv sunget det da hun gik på gymnasiet i Frederikshavn, og hun fortæller at hun har haft lyst til at opføre musikken igen. Så er det jo spændende om sådan en halvtredsårig stadig er aktuel og frisk, og det må man sige. Det er stadig god musik. Og Motetkoret glæder sig til at synge værket for publikum. I dag skrives kirkemusik i alle genrer og ved koncerten på torsdag opføres også uddrag fra en jazz messe med kun 20 år på bagen. Det er Bob Chilcotts ”A little Jazz Mass”.

Også skøn musik, som koret tydeligt holder af at synge. Som solist i ”The Creation” høres sopranen Jane Marcussen. Hun synger tre nye salmer sammen med bandet, som består af Henrik Strøm, klaver, Anders Boye Knudsen, bas og Rasmus Wogelius på trommer. Inden opførelsen af ”The Creation” vil Mads-Peter Neumann læse skabelsesberetningen op, som vi finder den i 1. Mosebog.

Rikke Kursch indleder koncerten med et orgelværk i stram rytmisk stil fra 1977. En toccata skrevet af den finske komponist Maurii Viitala. Og i løbet af programmet spiller hun også et mindre værk af den fransk komponist Olivier Messaien. Så der lægges op til Skabelsesmystikken. Der er gratis adgang til koncerten, som vil vare en times tid.

Medvirkende: Skagen Kirkes Motetkor, Jane Marcussen, sopran, et band ledet af kapelmester Henrik Strøm. Rikke Kursch, dirigent.

Torsdag den 18. april kl. 19.30. i Skagen Kirke. Gratis adgang

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Korkoncert med retro rock' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger