FiskeriLag Nord uddeler midler

Foto: FiskeriLag Nord.

FiskeriLag Nord uddeler midler

27. april 2024 - kl. 7:00 - af

4 virksomheder bliver indstillet til tilsagn om midler fra FiskeriLagNord. 

Der var i FLAG Nord modtaget 7 ansøgninger i denne runde. Nu bliver 4 ansøgninger indstillet til tilsagn i Plan og Landdistriktsstyrelsen, der har den endelige bevillingskompetence af økonomisk støtte. 

Således bliver FF i Hirtshals indstillet til tilsagn om støtte på kr. 220.000,00 til indkøb af robotarm i sorteringen, så medarbejderne får bedre arbejdsmiljø og bliver mere skånet i denne tunge arbejdsopgave.

Virksomheden EMLA, der arbejder med vejledning og tilberedning af friske fiks og skaldyr, bliver indstillet til tilsagn om kr. 220.000. Tilsagnet er til indretning af lade, så de fremover vil kunne tilbyde events, smagning, arbejde med at undgå madspild i egne lokaler. I dag foregår det ude ved arrangementer.

Virksomheden bliver ligeledes indstillet til støtte på kr. 60.000,00 til trykning af kogebog, hvor man finder de retter og fortællinger om fisk og skaldyr, som vises under events. Det bliver lettere for den enkelte selv at efterprøve retterne og tilberedninger af fisk og skaldyr på flere måder.

Endvidere indstilles RJ Cleaning til tilsagn om kr. 217.176,46 til indkøb af ny traktor, så der støttes op om bedre spildevandshåndtering på Hirtshals havn. 

De øvrige ansøgere har fået besked om, at der desværre ikke kom midler til dem. 

Vi har, såfremt alle projektindstillinger bliver endeligt bevilget, nu brugt alle midlerne i denne runde, udtaler koordinator Kitti Bergkjær, og det er vi glade for. Midlerne skal ud at arbejde, så der kan skabes øget økonomisk aktivitet, flere arbejdspladser, så vi har det bedst, når vi kan få alle pengene delt ud. 

Bestyrelsen, som består af 18 medlemmer fra Hjørring og Frederikshavn kommuner, er enige om at vi ønsker at give større beløb til færre projekter, frem for mindre beløb til mange projekter.  

Vi har dog kriterier, der skal opfyldes for at modtage disse offentlige midler; og når projektet handler om selve fisken eller skaldyret, så er der mange virksomheder, der får begrænset adgang til midlerne pga. de EU fastsatte grænser for støtte – også kaldet deminimis regler. Da man i så tilfælde maksimalt kan modtage kr. 220.000,00 i støtte i løbet af 3 regnskabsår.

For at blive indstillet til støtte skal man være en lille eller en mikro erhvervsvirksomhed. Støtten gives til at skabe nye arbejdspladser, bevare eksisterende arbejdspladser, innovative projekter der gavner fiskeriet eller det tilhørende erhverv. 

Vi håber der kommer nye midler senere på året, så vi igen kan være med til at skabe vækst i vores samfund omkring havnene i Frederikshavn og Hjørring kommune, udtaler forperson Svend Bjørnager. 

Det kun er muligt at indsende ansøgning om støtte, når Styrelsen 2 gange årligt på deres hjemmeside åbner for ansøgningsportalen. Den er at finde på www.livogland.dk; hvor man også kan læse yderligere vejledning omkring regler for ansøgning.

Kontakt:
Man er endvidere altid meget velkommen til at kontakte koordinator Kitti Bergkjær på 2548 4328 for en snak om støttemulighederne!

Fakta: 

FlagNord afholder generalforsamling den 22. april kl. 19.00 og 20.30. Se mere på www.flagnord.dk

Forretningsudvalget består af forperson Svend Bjørnager, Lønstrup, Næstforperson Claus Hjørne Pedersen, Strandby og kasserer Jan Rams, Bjergby.

Tidligere har FLAGNORD i 2021, 2022 og 2023 støttet følgende lokale små og mikro virksomheder med i alt kr. 3.254.830,30

 

 

 

Duusgaard

UHP udstyr til sandblæsning

Strandby Fiskerihavn

Opgradering af slæbested

 

Strandby Fiskerihavn

Forhold for garnfiskere

Nordsøen Ocenarium

Hummer i Nord

Tove Kajgaard ApS

Produktionslinje til jomfruhummer

Løkken fiskeriforening

Løkken Moleleje

FN 111 Tenna

Ombygning til kystfiskeri

BHJ Coating

Glasblæsning af rustfrit stål

STARS

sorterings og pakkesystem til jomfruhummere

HG 281

flydeskovle

Løkken moleleje

Renovering af spil + hus

Aalbæk Værft

Køb af vogn + udstyr

Næste ansøgningsrunde – såfremt foreningen får tilført flere midler – er: 31.05.2024 til 23.08.2024

Man kan altid finde datoer for ansøgningsfrister på websiden. Www.flagnord.dk 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FiskeriLag Nord uddeler midler' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger