Ny stor udstilling på Oddecenteret

Vejret var så fint at talerne kunne holdes udendørs.

Ny stor udstilling på Oddecenteret

7. maj 2024 - kl. 8:52 - af

Skagen Odde Naturcenter åbnede i søndags deres seneste udstilling “Visioner”. Den dykker ned i temaet bæredygtighed og virksomheders respons på klimaforandringerne. Denne udstilling er et dedikeret forsøg på at sætte ekstra fokus på bæredygtighedens vigtighed i vores samfund og for vores planet. Her deler en række virksomheder deres erfaringer og initiativer i kampen mod klimaforandringerne. Som en ekstra bonus kører der parallelt en udstilling om kunst i naturen, hvor kunstnere fra både Danmark og udlandet deler deres ideer og visioner om naturen og bæredygtighed. Derudover præsenteres kunst lavet af 6. klasser fra både Skagen Skolen og Brovandeskolen, hvilket giver et unikt perspektiv på emnet.

Der var to talere til åbningen, Iia Madsen der talte på kunstens vegne og Willy B. Hansen der talte på virksomhedernes vegne ( læs deres taler nederst i artiklen )

Blandt de deltagende virksomheder finder vi store navne som Aalborg Portland, Andel, Hirtshals Havn, Nord Energi, Nature Energy, Stillstrom by Maersk, Skagen Havn og Aalborg Universitet. Disse virksomheder er frontløbere inden for bæredygtighed og viser vejen med deres innovative tilgange til at tackle klimaudfordringerne.

Udstillingen byder på flere højdepunkter:

Gennem samarbejde med disse førende virksomheder får besøgende indblik i en række bæredygtighedsinitiativer. Fra brug af vedvarende energi og implementering af energieffektive metoder til udvikling af grønne produktionsmetoder og CO2-reduktion, vil besøgende kunne se, hvordan virksomheder tager ansvar og arbejder hen imod en mere bæredygtig fremtid.

Udstillingen præsenterer konkrete eksempler på, hvordan virksomheder har implementeret bæredygtige løsninger i deres daglige drift. Uanset om det drejer sig om små lokale virksomheder eller store internationale koncerner, er der masser af inspiration at hente for alle, der ønsker at bidrage til en mere bæredygtig verden.

“Jeg vil gerne opfordrer alle besøgende til aktivt at udforske udstillingen, stille spørgsmål og lade sig inspirere til at træffe bæredygtige valg i deres eget liv. Udstillingen er designet til at være interaktiv og engagerende, så alle kan få udbytte af besøget”. fortæller Hans Nielsen til SkagensAvis.dk.

Uanset om man ser bæredygtighed som en udfordring eller en nødvendighed, er det en realitet, vi alle må forholde os til. Med denne udstilling håber vi at skabe øget bevidsthed og engagement omkring vigtigheden af at handle ansvarligt og bæredygtigt i vores hverdag og i vores forretningsliv. Besøg os på Skagen Odde Naturcenter og lad dig inspirere til handling for en bedre og mere bæredygtig fremtid.

Udstillingen kører til og med uge 42.

Iia Madsen:

Velkommen til ferniseringen af “Visioner” på Skagen Odde Naturecenter.

Vi er samlet for at fejre kunsten og dens stærke forbindelse til naturen.

Først og fremmest vil jeg gerne takke alle deltagerne i denne udstilling.

Vi har haft to skoler, Skagen Skole og Brovandeskolen, der har deltaget i  kunstprojektet med stor entusiasme og imponerende talent. Deres værker er et smukt eksempel på, hvordan kunst kan inspirere og engagere, selv blandt de yngste.

Vi har også fornøjelsen af at præsentere kunstværker fra Bifrost Skole i Randers. Her producerer handicappede kunstnere malerier, der sprudler af glæde og farver.

Vi har også kunstnere fra Galleri Vand med undervandsfotografier og design af Lars Nedergaard og Anne-Mette Hansen.

Fransk kunstner Anne Brérot, som maler natur og  figurbilleder  fyldt med lys og eventyr.

Mathieu Weemaels’ belgisk klassiske landskabsmalerier bringer os tæt på naturen.

Færøreks Øssur Mohr maler storslåede fjeldlandskaber.

Volodymyr Podlevsky er en ukrainsk og  internationalt anerkendt samtidskunstner.

Endelig er mine egne bølge-malerier med,  hylder naturens evige bevægelse.

Udforsk udstillingen, lad dig inspirere, og nyd ferniseringen!

Willy B. Hansen:

Tak for invitationen – Hans Nielsen.

Det er en glæde at få lov til at være med til at åbne udstillingen Visioner, der har fokus på kunst og bæredygtighed.

I alles interesse vil jeg primært knytte lidt ord til den del der omhandler industri og virksomheder – den kunstneriske del dækkes helt sikkert bedre af Lia og de øvrige kunstnere.

Bæredygtighed og grøn omstilling er emner der gennemsyrer mindsettet ved Skagen Havn og de virksomheder der er repræsenteret på udstillingen. Det gælder både på et strategisk niveau såvel som når der skal tales og fremvises bæredygtighed i praksis.

Det betyder også, at det er en tilgang til at forbedre det miljø der omgiver os, som er og skal være en bærende del af hele organisationen – nok ligegyldig hvilken. Når vi nu om få øjeblikke bliver sluppet løs og kan besigtige udstillingen, så tror jeg netop, at vi vil kunne se super gode eksempler på bæredygtighed i praksis.

Og det er vigtigt for at alle der ikke arbejder med det til dagligt, reelt kan forstå at der gøres noget – hver dag.

Det er derfor ikke kun skåltaler og ord på glittet papir. Alle har sikkert en strategi for bæredygtighed – men det vigtigste ved den strategi er at den ikke bare bliver sat bagerst i skabet og at den er dynamisk.

Den skal i høj grad være dynamisk fordi reguleringer løbende ændres, fordi teknologien hele tiden forbedres, fordi der er en stadig større efterspørgsel fra kunder på bæredygtige tiltag – og fordi vi skylder samfundet og lokalsamfundene der omgiver os at vise en ledende rolle.

For de aktører der er til stede på udstillingen i dag, forventer jeg at vi vil kunne se, høre og læse, at vi alle betragter os selv som en del af løsningen på de udfordringer, der ligger i den grønne omstilling.

Og lad det bare være klart, at der også eksisterer mange udfordringer der skal overkommes før vi er tæt på nogle af de mål, som vi alle styrer imod. Der er tanker der skal tænkes, teknologi der skal udvikles, kæmpestore investeringer der skal gøres – og så skal de løsninger der fremkommer indarbejdes i praktiske tiltag der kommer miljøet og os alle til gode.

Og målet vil hele tiden blive skubbet foran os – fordi vi med tiden helt sikkert kan gøre det bedre, end vi gør i dag. Så en helt tydelig udfordring for alle er også at vurdere på, hvordan vi får mest miljø og bæredygtighed for pengene. Og det at finde en god (eller perfekt) balance mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed har vi i Skagen Havn brugt en del tid og ressourcer på at overveje. Vi er helt sikkert ikke de eneste😊 – og vi er helt sikkert ikke i mål endnu – hvis vi nogensinde kommer det.

I dag er vi samlet på et helt unikt sted hvor vi får mulighed for at blive om ikke klogere så i hvert fald mere vidende – hvor vi kan søge inspiration i både kunsten og i industrien – samt ikke mindst i den unikke natur der netop omgiver Skagen Odde naturcenter.

Jeg ser frem til inspirationen fra alle i industrien – men måske endnu mere til at betragte de fortolkninger og udtryk som kunsten giver.

Jeg vil gerne igen takke Hans og Skagen Odde Naturcenter for at give os mulighed for at udstille og vise og fortælle de gode historier, og med de ord slippe alle løs til at betragte udstillingen med egne øjne.

Tak for Opmærksomheden.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny stor udstilling på Oddecenteret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger