Støt Skagen Festival med et Støttearmbånd

Pressefoto.

Støt Skagen Festival med et Støttearmbånd

27. juni 2024 - kl. 8:09 - af

Skagen Festival nærmer sig med hastige skridt, og om kun et par uger går startskuddet til årets festival, som i år finder sted fra torsdag den 4. juli til søndag den 7. juli. For at sikre festivalens fortsatte succes og støtte de mange frivillige kræfter, opfordrer festivalen nu alle til at erhverve sig et støttearmbånd.

Hvorfor købe et støttearmbånd?

– Festivalen er en vigtig begivenhed, der sætter liv i hele Skagen i hele festivalugen. Den er fuldt ud forankret i frivillighed, hvilket betyder, at det er de mange frivillige hænder, der gør festivalen mulig. Derudover er Skagen Festival i år, for første gang, blevet momspligtig, hvilket gør at der skal findes rundt regnet en halv million mere i indtægter end tidligere år, hvilket gør det endnu vigtigere end hidtil at bakke op om- og støtte Skagen Festival. Festivalen har med andre ord brug for al den støtte og opbakning, som den kan få, fortæller Formand Jesper Hegaard, Skagen Festival. 

Han håber på stor opbakning både lokalt og fra gæsterne. 

– Vi håber, at så mange som muligt vil støtte os ved at købe et støttearmbånd. Festivalen er en hjertesag for mange, og hver eneste armbånd, der købes, hjælper os med at fortsætte denne fantastiske tradition. Vi har brug for alles opbakning for at kunne fortsætte med at levere den høje kvalitet og de mange oplevelser, som Skagen Festival er kendt for, siger Jesper Hegaard. 

Armbåndene er en enkel og stilfuld måde at vise din støtte på, og de bidrager direkte til festivalens økonomi. 

– Med et armbånd på håndleddet viser du, at du støtter det lokale kulturliv og de mange frivillige, der arbejder hårdt for at skabe en mindeværdig oplevelse for alle. Du er samtidigt med til at sikre, at Skagen Festival kan fortsætte med at bringe musik, kultur og glæde til byen. Din støtte er vigtigere end nogensinde før, og hvert køb gør en forskel, påpeger Jesper Hegaard.

Sådan Køber Du Et Støttearmbånd

Støttearmbåndene koster 100 kr. og kan købes hos Sport 24, Toppen af Danmark og hos Bodilles Kro samt på festivalens billetkontorer under selve festivalen.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Støt Skagen Festival med et Støttearmbånd' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger