
Det er farverne der bestemmer i begge kunstneres værker.
Stærke følelser i Vilde Vaser
16. august 2024 - kl. 5:42 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det er to spændende kunstnere der udstiller i Vilde Vaser i Skagen. Frem til 31. august udstiller
kunstmalerne Mette Kiefer og Trille Tøttrup Voetmann, deres farverige værker.
Vilde Vaser er en spændende anderledes butik, med glaskunst, træer, vaser, krukker, blomster og hvad
dertil hører, at der kommer Mette Kiefer og Trille Tøttrup Voetmann’s malerier i sit rette element.
Det er glaskunstner Mikkel Yrst fra Silkeborg og blomsterkunstneren Karsten Pindstrup, der sammen har
skabt Vilde Vaser, i Det gamle Bibliotek, Sct. Laurentiivej i Skagen, med indgang fra Kroghsvej.
Farverne bestemmer
Kunstnerne har samme udgangspunkt. De elsker at male, have det sjovt, blande farver, mærke styrken ved
tilfældighederne, lyset, stemningen og overføre det til lærredet.
Inspirationen kommer fra livet, omgivelserne, drømme, meditation, fantasi, men ofte fra selve farverne.
Det er øjeblikke af sanserne der overføres til lærredet.
Motivet er sjældent skabt på forhånd. Det skaber ofte sig selv og er mere fantasi end et egentligt motiv.
Motivet kan f.eks. være naturen, men altid omverdenen, der ligesom at male giver stor adgang til glæde og stærke følelser.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stærke følelser i Vilde Vaser' til en bekendt