Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk

Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk

25. august 2024 - kl. 5:56 - af

Overskudsvarme fra produktion af laks dækker Skagens behov for fjernvarme fra maj til september.

Når laksene slår med halen i bassinerne hos Skagen Salmon, så vil det i fremtiden give prisvenlig og bæredygtig varme i husene i Skagen. Et usædvanligt pionerprojekt inden for dansk varmeproduktion mellem lakseopdrættet og varmeværket i byen kommer til at udnytte den overskudsvarme, der ellers skulle have være sendt op i den blå luft.

– Vores vision er at lave en så ansvarlig produktion som overhovedet muligt. Hvis vi skal bruge energi, så vil vi gerne genbruge mest muligt af den, siger direktør Jens Petri fra Skagen Salmon.

Skagen Varmeværk og Skagen Salmon ligger få hundrede meter fra hinanden i den nordlige del af byen, og derfor opstod ideen med ganske simpelt at grave et rør ned mellem de to virksomheder. Det giver mulighed for at sende den store mængde varme, der opstår, når man producerer laks, direkte ind i systemet hos varmeforbrugerne i Skagen.

– Skagen Salmon kan fortrænge vores behov for selv at bruge el og gas væsentligt fra maj til september. De kan simpelthen forsyne alle vores forbrugere med varme i de måneder, fortæller direktør Thomas Rasmussen fra Skagen Varmeværk. Og tilføjer, at det vil ske til en attraktiv pris med den yderligere fordel, at man slider mindre på produktionsapparatet.

Grønt og prisvenligt

Miljørigtig energi til en fornuftig pris er grundlaget for varmeværkets strategi, og derfor var man meget positivt indstillet, da Skagen Salmon henvendte sig for snart to år siden.

– Det er rigtigt væsentligt for os, at vi kan holde en konkurrencedygtig, lav varmepris, og det tror vi på, at Salmon kan være med til hen over sommermånederne, så det giver god mening at vi samarbejder, fortæller Lars Østerstrand Mikkelsen, best.fmd., Skagen Varmeværk.

Hos Skagen Salmon svømmer de bæredygtige gourmetlaks rundt i tolv grader varmt vand. Det kræver en del energi at køle vandet om sommeren, men det har virksomheden taget højde for. Man har investeret i et køleanlæg, der er velegnet til at sende overskudsvarme videre, da det kan hæve udgangsvarmen tilstrækkeligt til, at varmeværket kan bruge varmen.

– Vores energiforbrug er en stor post, men kan vi komme til at bruge energien to gange ved at sælge den videre til varmeværket, så er det en virkelig stor gevinst for vores miljø og vores CO2-udledning, slutter direktør Jens Petri, Skagen Salmon.

Man forventer, at den første varme løber gennem røret fra Skagen Salmon til forbrugerne i april næste år. Et forsigtigt skøn er, at varmeværket vil kunne aftage 16-17 millioner kilowatt-timer om året. Det svarer til det årlige varmeforbrug for omkring 900 husstande.

5 kommentarer til “Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

5 kommentarer til “Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk”

  • Genialt!!!

  • Skafti Halldórsson

    På billedet fra venstre er
    Lars Østerstrand Mikkelsen, bestyrelsesformand, Skagen Varmeværk
    Skafti Halldórsson, energirådgiver, ProEnergi
    Jens Petri Petersen, direktør, Skagen Salmon
    Thomas Rasmussen, direktør, Skagen Varmeværk

  • @ Poul Jenne

    Jeg tror det er nogle mænner fra Fjernvarmen og Skagen Salmon, som har underskrevet aftalen.

    Relevante spørgsmål.

    Hvad koster forsyningsledningen og hvem betaler etablereingen ???

    Hvad skal Fjenvarmen betale pr Mwh.

    MVH

    Poul

  • Michael – når du nu har valgt at forsyne artiklen med et billede af 4 smilende mænner, så synes jeg du skulle nævne hvem de er og hvilken relevans de har til artiklen.

  • Det er sådan der skal tænkes ,fordel for alle

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Unik aftale mellem Skagen Salmon og Skagen Varmeværk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger