Jul på Svallerbakken

Søndag den 6. september, kører bussen fra fra Tinghuset kl. 9.30. Arkivfoto.

Jul på Svallerbakken

16. november 2024 - kl. 6:21 - af

Nu inviterer Skagen Lokalhistoriske Forening atter til Jul på Svallerbakken. Konceptet er godt 40 år gammelt, og man afviger kun nødigt fra aftenens faste indslag. Der skal synges en lille håndfuld julesange, drikkes kaffe og spises småkager. 

Sognepræst Niels Berthelsen, der brillerede i sommerens egnsspil, underholder med en julehistorie, hvorefter forsamlingen udsættes for en djævelsk udspekuleret lokalhistorisk quiz.

Når sveden er tørret af panden, venter det nervepirrende pakkespil, hvor gevinstchancerne dog er rimeligt gode. 

Det er tilladt at møde i nissehue, men ellers sørger foreningen for den rette julestemning og sædvanligvis bakker publikum solidt op med masser af godt humør og munter tale.

Jul på Svallerbakken finder sted tirsdag den 10. december kl. 19. Billetterne koster 50 kr og kan købes i Tinghuset fra onsdag den 20. november kl. 12. eller reserveres på tlf. 30561349, gerne med efterfølgende betaling på mobilpay 395962.

Man skal være medlem af Skagen Lokalhistoriske Forening, og der er kun et begrænset antal billetter til salg.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jul på Svallerbakken' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger