Indlæg: Børn og unge skal i Centrum

Arkivfoto

Indlæg: Børn og unge skal i Centrum

28. november 2024 - kl. 9:04 - af

Administrationen har udarbejdet en rapport om børn og unges fritidsliv. Den vil vi gerne sige tak for, men vi mener ikke, vi er færdige med arbejdet med de unge, før vi har sat visioner op for, hvad vi vil opnå på det her område.

Men hvilke visioner? Ja det skal vi i den bedste af alle verdner lave sammen. Det er Socialdemokratiet klar til.

Vi er først og fremmest glade for, at der nu bliver sat fokus på fritiden for vores børn og unge. Det er vigtigt, at vi skaber rammer, hvor de kan trives og udvikle sig. Derfor foreslår vi at fritidsklub og ungdomsklub også i fremtiden er under ét tag. Dette vil ikke kun skabe en mere sammenhængende hverdag for de unge, men også styrke fællesskabet og sikre, at de har et sted at være efter skoletid. Desuden får de unge langvarige og stærke relationer med klubbens dygtige medarbejdere.

Vi skal være visionære, men vi skal samtidig skabe en god bro for de børn og unge og medarbejdere, der er i de eksisterende klubber allerede, så vi sammen skaber en overgang over i det nye klubtilbud. De er kulturbærerne for en klubtradition som har eksisteret i Frederikshavn kommune i over 50 år.

Ansvar skal i Centrum. Børne- og ungeliv er noget, vi alle har et ansvar for. Vi skal være til stede for de unge og gribe dem, når de har brug for det. Voksenkontakt er afgørende for deres udvikling, og derfor skal vi sikre, at der altid er sjove, søde og hjælpsomme voksne til stede i fremtidens klub. Dette pædagogisk personale skal skabe trygge rammer, hvor de unge kan føle sig hjemme og samtidig lære at tage ansvar. Vi anerkender samtidig, at økonomien på området er presset og foreslår på den baggrund, at vi arbejder for klubtilbud i de tre store byer og alternative klubtilbud i de mindre byer. Det er vigtigt, at pengene til klublivet er til stede og vi skal derfor ikke tørre leverpostejen tyndt ud men i stedet sørge for, at der hvor vi laver en klub, er der også er mulighed for det. For at skabe en forpligtende og engagerende klub, skal vi give de unge frihed under ansvar. De skal have mulighed for at udfolde sig og tage initiativer, samtidig med at de lærer at tage ansvar for deres handlinger. Det vil styrke deres selvstændighed og forberede dem på voksenlivet.

Fællesskabet skal i Centrum. En ud af fire unge føler sig i dag ensomme. Vi vil have et fritidsliv, som via positive fællesskaber er et klart modsvar til ensomhed. Der er brug for alle.

Demokratiet skal i Centrum. Vi ønsker, at klubben skal være en demokratisk øveplads, hvor de unge har medbestemmelse. Det er deres klub, og de skal have mulighed for at præge den. Dette kan vi opnå ved at etablere ad hoc-bestyrelser, hvor de unge kan være med til at træffe beslutninger og lære om demokrati i praksis. Børn og unge skal være centrum for deres fritidsliv i klub. Klubben skal være i centrum i vores 3 hovedbyer.

Vi er først lige gået i gang med vores visionsarbejde, som er skitseret ovenfor. Det skal følges op med en ungekomsammen i foråret – mere om det på et senere tidspunkt. Vi håber at vi sammen med børn, unge, det resterende børne og ungdomsudvalg kan finde en løsning på fremtidens klub med udgangspunkt i alt det gode fra de eksisterende klubtilbud.

På vegne af socialdemokratiet
Jens Jæger, Mikkel Egelund, Maria Gade Dorf, Susanne Venø, Anders Målmand, Kasper Bagnkop og Anders Brandt Sørensen

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Børn og unge skal i Centrum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger