Fejl i taksterne for forældrebetaling
9. december 2024 - kl. 9:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Den kommunale administration har fundet en fejl i taksterne for budget 2025-2028, som Byrådet godkendte i starten af oktober for privat pasning.
Derfor skal taksterne for tilskuddet til privat pasning behandles politisk på ny.
Dagtilbudsområdet er finansieret dels af kommunale budget og dels af forældrebetaling. Det kommunale tilskud skal udgøre 75% af bruttoudgifterne og forældrebetalingen 25% Det korrekte tilskud til privat pasningsordning i 2025 er 7.239 kr. for 0-2-årige pr. måned og 4.779 kr. for de 3-5-årige.
I 2024 er tilskuddet til privat pasningsordning 6.535 kr. for 0-2-årige og 4.527 kr. for 3-5-årige månedligt.
Børne- og Ungdomsudvalget har allerede godkendt, og kommunens Økonomi og Løn indstiller, at også Økonomiudvalget nikker ja.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fejl i taksterne for forældrebetaling' til en bekendt