Almina Nikontovic
Almina Nikontovic forlod S – melder sig nu ind hos SF
9. januar 2025 - kl. 15:35 - af Henrik Christensen
Byrådsmedlem Almina Nikontovic, der ved seneste kommunalvalg blev indvalgt i Byrådet på Socialdemokratiets liste, brød i slutningen af 2024 med Social.
Almina Nikontovic har siden været løsgænger uden for partierne, men ifølge TV2 Nords oplysninger, har hun nu meldt sig ind i SF’s byrådsgruppe.
SF fik ved valget valgt Christina Lykke Eriksen til Byrådet, men SF står nu stærkt i Byrådet med ikke færre end 4 mandater, idet de to socialdemokrater Martin Tøttrup Kelkelund og Tina Kruchow tidligere har forladt S til fordel for et skifte til SF.
Om sin tilslutning til SF udtaler Almina Nikontovic til TV2 Nord: ”Det er, fordi jeg gerne vil være en del af et parti, som arbejder med de udfordringer, der er i vores kommune, og som tager ansvar. Et parti, som arbejder målrettet med at prøve at samle byrådet. Nu føler jeg, at jeg kan være i et parti, hvor jeg er forankret med de værdier, som jeg selv har.”
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Almina Nikontovic forlod S – melder sig nu ind hos SF' til en bekendt