Mette Frederiksen besøgte Frederikshavn

Mette Frederiksen besøgte Frederikshavn

6. februar 2025 - kl. 5:58 - af

Statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen besøgte i går Frederikshavn. Her mødtes hun med borgmester Karsten Thomsen og Socialdemokratiets spidskandidat ved det kommende kommunalvalg, Anders Brandt Sørensen.

De talte blandt andet om, hvordan man kan gøre den kommunale velfærd endnu bedre for borgerne i Frederikshavn Kommune.

”Vi har som regering sikret et stort løft af den kommunale økonomi. Det giver mulighed for meget markante investeringer i velfærden. I Frederikshavn Kommune, som alle andre steder, er Socialdemokratier borgernes garant for ordentlig velfærd for byens børn og ældre. Jeg er meget tryg ved, at Anders Brandt Sørensen er den helt rigtige til at stå i spidsen for en fortsat positiv udvikling for Frederikshavn Kommune”, udtaler statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen.

”Frederikshavn Kommune er en fantastisk kommune, som har utrolig meget at byde på. Vi har stærke velfærdstilbud i kommunen. Nu skal vi bygge videre og udvikle vores velfærd til gavn for alle borgere i Frederikshavn Kommune. Jeg ser frem til en kommunalvalgkamp, hvor jeg vil tale med borgerne om, hvordan vi stadig kan have en velfungerende kommunal velfærd, som altid skal gå hånd i hånd med vores indsats for at styrke erhvervsvenlighed og bosætning”, udtaler Socialdemokratiets spidskandidat, Anders Brandt Sørensen.

”Det er befriende at tale om borgernær velfærd og den kommunale hverdag. For det er helt afgørende med kvalitet i velfærden, og her i Frederikshavn Kommune har vi rigtig gode velfærdstilbud til gavn for alle borgere. Vi socialdemokrater har fokus på den borgernære velfærd, det gælder på både ældre-, social- og børneområderne, hvor vi har brug for at hæve kvaliteten endnu mere”, udtaler borgmester Karsten Thomsen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mette Frederiksen besøgte Frederikshavn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger