
Det er her på Café Knuth fordraget finder sted.
Thomas Koppel kommer til Skagen
10. februar 2025 - kl. 6:47 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Teaterforedrag – Thomas Peter Koppel med sin livs historie – om en familie i 4 generationer.
Frederikshavn Teaterforening byder velkommen til et spændende teaterforedrag med kunstner & iværksætter – Thomas Peter Koppel søndag den 25/5-2025 kl. 14,00 eller kl. 16,15, på Café Knuth i Skagen, fortæller formand Lilly Pedersen.
Scenen er sat, du kan købe din(e) billet(ter) her, hvor der også er 1 glas vin eller 1 vand inkluderet. https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/131505
Bemærk der er 2 spilletider, hhv. kl. 14,00 og igen kl. 16,15 kun 40 pladser pr. gang.
Vær ikke kræsen
Den berømte musikalske Koppel-familie har efterhånden gjort sig gældende i over 100 år og fire generationer.
I Thomas Peter Koppels selvbiografi, VÆR IKKE KRÆSEN – kunstner & iværksætter, får man et indblik i, hvordan det hele startede.
Fra de jødiske oldeforældres emigration fra det opdelte Polen i starten af det forrige århundrede til, hvorledes klaveret blev købt, straks efter at man havde slået sig ned i København, og inden den førstefødte, der skulle spille, overhovedet var født. Fra ramaskriget, da selvsamme valgte at gifte sig med en kristen pige fra landet til flugten over sundet under 2. verdenskrig.
Dette er også en beretning om et ægte teater menneske – Thomas er kommet på Det Kongelige Teater fra barnsben. “Hvordan så nationalscenen ud dengang, og hvad gjorde flytningen ud til Holmen og bruddet mellem de 4 kunstarter ved “hele landets scene”? Det får vi svar på, lover Lilly Pedersen.
Thomas beskriver endvidere overgangen fra en tryg tilværelse som fastansat til pludselig at stå på egne ben. Som selvstændig leder han en landsdækkende turnévirksomhed i form af Operette Kompagniet, der samtidig er bogens udgiver. Vi er stolte af, at Thomas giver vores gæster og os mulighed for en eftermiddag hvor vi kan samles i en intim stemning, helt på toppen af vores kommune på Café Knuth, der lægger lokaler til, slutter Lilly Pedersen.
https://arenanord.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/131505
Varighed: 1,5 time inkl. spørgsmål
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Thomas Koppel kommer til Skagen' til en bekendt