Afvisning af klage om boligbyggeri på Doggerbanke

Afvisning af klage om boligbyggeri på Doggerbanke

7. april 2025 - kl. 6:05 - af

Plan- og Miljøudvalget får på dets møde i dag den 7. april forelagt en afvisning af en klage over manglende partshøring i forbindelse med opførelse af boligbebyggelse på Doggerbanke 3A.

Kommunen meddelte 22. august 2023 byggetilladelse til opførelse af 14 sammenbyggede enfamiliehuse samt fælleshus på adressen. 2 naboer klagede i oktober 2024 til kommunen over byggeriet, da de mente, at byggeriet vil medføre generende indblik og nabokik til deres boliger, terrasser og haver, og at byggeriet vil medføre væsentlig værdiforringelse af deres boliger.

Derudover mente de, at de burde have været partshørt, inden kommunen gav byggetilladelse.

Den kommunale administration svarede i november 2024 på klagen og fastholdt den oprindelige vurdering af, at de som naboer ikke blev påført væsentlige gener, som ligger ud over, hvad der er forventeligt, og at de dermed ikke skulle have været partshørt.

Kommunens afgørelse blev påklaget til Byggeklageenheden, der den 18. februar 2025 har afvist klagen.

Klageenheden vurderer, at byggeriet – bl.a. med baggrund i afstanden til klagernes bolig, placeringen og udformningen af bebyggelsen – ikke medfører væsentlige og konkrete gener for klagerne, herunder indbliks- og skyggegener.

Kommunens Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet i Plan- og Miljøudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Afvisning af klage om boligbyggeri på Doggerbanke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger