Digital selvpleje: Sådan sætter du sunde grænser online

28. april 2025 - kl. 20:11 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Vi lever i en digital tidsalder, hvor meget af hverdagen er flyttet online. Vi skriver private beskeder i diverse online fora, vi deler billeder over tekstbeskeder eller poster private fotos fra ferie og dagligdagen på sociale medier. Vi bruger sågar apps til tidsbestilling hos lægen, og vi opererer med e-Boks for de mest personfølsomme dokumenter.

I en fysisk hverdag er det forholdsvist nemt at sætte grænser og passe på sig selv. Selvpleje og selvomsorg er en lidt anden kaliber, når det handler om at passe bedre på sig selv online. For vi er eksponeret på flere forskellige måder og på flere forskellige platforme. Derfor kan opgaven til tider være svær, men ikke umulig. Her følger en lille håndfuld gode råd til at passe bedre på dig selv og sætte sunde grænser online.

Pas på med, hvad du deler på sociale medier

Sociale medier har overtaget dele af vores sociale liv med venner og bekendte. Her skriver vi personlige beskeder, deler meninger og holdninger og poster billeder af alt lige fra os selv. De sociale medieplatforme er fine og tjener ofte som et socialt redskab for venner og familie. Men platformene kan også misbruges.

Alt, du deler offentligt, kan potentielt misbruges af andre. Der kan blive tale om decideret identitetstyveri, hvor cyberkriminelle overtager din online identitet og svindler igennem din identitet på nettet.

For at passe bedre på dig selv bør du overveje at gøre alle dine sociale mediekonti private. Derudover kan du overveje at skrue ned for det, du deler. Sørg for, at du aldrig deler dybt personlige oplysninger, og du bør heller ikke nævne hverken adresse eller telefonnummer. Hvis platformen kan tilbyde login med tofaktorgodkendelse, så bør du også integrere dette i dine vaner på sociale medier.

Vær opmærksom på offentlige Wi-Fi-netværk

Du bør også opretholde sunde internetvaner, når det kommer til brug af offentligt internet. Offentligt Wi-Fi er rart at kunne drage fordel af, men det kan samtidig også udgøre en reel risiko for dig. Offentlige internet hotspots uden beskyttelse kan være rene rottereder af cyberkriminelle, som blot venter på, at du logger på. Man bør holde sig fra usikre offentlige Wi-Fi netværk eller som minimum benytte en VPN for at beskytte sig selv, når man absolut skal bruge det.

Brug stærke og varierende adgangskoder

En af de største trusler mod vores online privatliv er svage adgangskoder. Problemet opstår ikke så meget af uvidenhed, for stort set alle mennesker forstår vigtigheden af et stærkt password. Det er snarere sløsethed og magelighed, der er problemet. Vi orker ofte ikke at lave et kompliceret password, men bruger i stedet simple og enkle adgangskoder, der kunne være alt lige fra vores initialer til vores børns navn.

Det er et problem i sig selv, at vi bruger disse svage adgangskoder, men det er et lige så stort problem, at vi genbruger dem igen og igen på alle vores platforme. Når en hacker således har brudt en af dine adgangskoder, så har hackeren formodentligt adgang til mere end blot én konto på nettet.

Beskyt dit online privatliv med øget anonymitet

Du efterlader konstant spor i din online færden. Hvis du prøver funktionen ‘Hvad er min IP-adresse’ vil du kunne se, hvor meget din enhed faktisk røber om dig og din geografiske placering. For at øge din online anonymitet kan du blandt andet bruge en VPN. Når du surfer fra en VPN-server, vil du få tildelt en anden IP-adresse end din egen. Enhver, der søger at spore din lokalitet, vil derfor få oplyst en helt anden placering end dér, hvor du reelt befinder dig.

Vær skeptisk overfor uopfordrede beskeder

Sund skepsis er værd at have med sig overalt i verden. Det gælder ikke kun i den fysiske verden, men i den grad også i den digitale. Vi bombarderes konstant af alverdens svindelnumre som for eksempel phishing mails, hvor cyberkriminelle udgiver sig for at være en kendt virksomhed eller sågar en person, du stoler på.

Det er derfor vigtigt at være skeptisk og opmærksom, når der tikker beskeder ind fra firmaer, kolleger eller bekendte som normalt ikke skriver til dig. De pågældende mails vil ofte forsøge at indgyde en form for panik, der skal få dig til at handle uden at tænke dig om. Det kunne være en mail fra Skat, hvor du bliver bedt om at indbetale et skyldigt beløb øjeblikkeligt.

Angiv aldrig personlige oplysninger via mails, og klik aldrig på vedhæftede links i sådanne mails. Kontakt i stedet den officielle udbyder, som mailen giver sig ud for at være. På den måde kan eventuelt dobbelttjekke, om mailen rent faktisk er ægte.