Kunstner trio udstiller i ‘Molevit’

Kunstner trio udstiller i ‘Molevit’

11. juli 2025 - kl. 6:21 - af

Galleri Molevit i Skagenfår besøg af kunstnerne Trine Panum, Suse Hartung og Anja Moos Wagner i uge 29. Fra mandag 14. juli kl. 16 kan deres værker ses i det hyggelige galleri midt i Skagen, og de tre kunstnere glæder sig; ‘Vi har jo tre meget forskellige kunstneriske udtryk’ fortæller Trine Panum, der igennem en årrække har udstillet i Skagen. ‘Vi blander det abstrakte maleri med finurlige tegninger og sjove ‘Guttermænd’ i fiberbeton. Og det´til sammen giver en sprudlende og yderst se-værdig kunstudstilling’.

De 3 kunstnere har alle base på Sjælland og glæder sig til et gensyn med toppen af Danmark; ‘Det er tredje gang vi udstiller sammen i Skagen’, siger Anja Moos Wagner, der præsenterer sine unikke ‘Guttermænd’ af fiberbeton på udstillingen. Skulpturerne giver en tredje dimension til Trine og Suses værker, der pryder galleriets vægge og som noget særligt i år, har Trine og Suse også skabt et fællesmaleri, der præsenteres helt eksklusivt til ferniseringen mandag 14. juli kl. 16.

‘Vi arbejder jo meget passioneret med vores kunst til daglig og håbet med fællesudstillingen er, at give publikum en helt unik sanseoplevelse’, siger Trine Panum, der sagde sit job som vært op på TV2 tilbage i 2014 for at leve som kunstner.

Vi håber, at folk vil tage en pause fra sommerhusene og komme ind forbi og opleve udstillingen med egne øjne. Vi er alle til stede til ferniseringen og glæder os til at fortælle om værkerne’, slutter Suse Hartung.

Udstillingen er åben i uge 29 / fri entré: Mandag kl. 16-20 /tirsdag-lørdag kl. 10-18 / søndag kl. 10-14

Jens Klarups Vej 1, 9990 Skagen

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kunstner trio udstiller i 'Molevit'' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger