Isabella FamiliePower giver danske campister ferieglæde med puls, grin og fællesskab

Foto: Isabella FamiliePower .

Isabella FamiliePower giver danske campister ferieglæde med puls, grin og fællesskab

17. juli 2025 - kl. 11:16 - af

Mere end 1.000 børn og voksne forventes at få sved på panden og smil på læben, når Isabella FamiliePower igen i år ruller ud på 11 campingpladser i Danmark. For femte sommer i træk inviterer Isabella og Henrik Leth til gratis familieaktiviteter, der kombinerer motion, leg og ferieglæde – alt sammen midt på campingpladsen.

Aktiv ferie, der samler familien
Isabella FamiliePower er et koncept, der styrker børns trivsel og giver hele familien mulighed for at være aktive sammen. Her handler det ikke om præstationer – men om at have det sjovt i fællesskab. På programmet er alt fra fitnessboksning og familiebootcamp til den populære “Robinsontur” i naturen med små sjove udfordringer undervejs.

”Vi vil give familier en ferie, hvor de ikke bare slapper af, men også skaber gode oplevelser sammen – med grin, bevægelse og nærvær. Det er det, Isabella FamiliePower handler om,” siger Henrik Leth, som står bag aktiviteterne og har mere end 25 års erfaring med fysisk træning og trivsel for børn og voksne.

Programmet for 2025
Isabella FamiliePower løber af stablen i skolernes sommerferie i ugerne 28, 29 og 30 og gæster følgende campingpladser:

14. – 18. juli (uge 29)
• Skiveren Camping (Niels Skiverens Vej 5-7, 9982 Aalbæk / Nordjylland)
• Blokhus By Camping (Aalborgvej 62, 9492 Blokhus / Nordjylland)
• Løkken Klit Camping og Hytteby (Jørgen Jensensvej 2, 9480 Løkken / Nordjylland)

Mere end afslapning – aktiv ferie skaber minder

”Vi oplever, at flere og flere familier ønsker en ferie, hvor de både kan slappe af og være aktive sammen. Med Isabella FamiliePower giver vi dem netop det: sjov, motion og masser af gode minder. Vi er stolte over den store opbakning fra både campingpladser og campister, som gør det muligt at skabe unikke oplevelser sommer efter sommer,” siger Morten Kjeldsen, CEO ved Isabella.

Alle aktiviteter er gratis for campingpladsens gæster og kræver ingen tilmelding. Projektet er støttet økonomisk af Isabellafonden og gennemføres i samarbejde med Henrik Leth, der sammen med sit hold står bag de aktive oplevelser på pladserne. Isabella FamiliePower gæster 11 forskellige campingpladser, så flest mulige campister får mulighed for at være med i løbet af de 3 uger. Alle kan deltage – fra femårige børn til bedsteforældre.

Om Henrik Leth
Henrik Leth er facilitator, coach og stifter af skoleglæde.nu og henrikleth.com. Han har gennem to årtier skabt events og træningskoncepter med fokus på sundhed, arbejdsglæde og fællesskab – både i skoler, virksomheder og nu på campingpladser.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Isabella FamiliePower giver danske campister ferieglæde med puls, grin og fællesskab' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger