Illustrationsfoto.
Frederikshavn Kommune er nr 19
25. juli 2025 - kl. 6:17 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
I maj 2024 lancerede regeringen en ambitiĂžs solcellestrategi om at tidoble kapaciteten af solceller til ca. 20 GW inden 2030. Nu er det gĂ„et et Ă„r â og set i forhold til befolkningstal er Frederikshavn Kommune nr. 19 af alle kommuner.
Et centralt emne for politikerne i Folketinget har i lĂžbet af 2020âerne vĂŠret vedvarende energi, og sĂŠrligt energi fra solceller, da det er den billigste form for energi pĂ„ nuvĂŠrende tidspunkt. Derfor lancerede regeringen en solcellestrategi i maj 2024, hvor det blev fastslĂ„et, at kapaciteten af solceller skulle tidobles fra ca. 2 GW til 20 GW.Â
âDet er et ambitiĂžst mĂ„l. Som udviklingen ser ud nu, et Ă„r efter regeringen lancerede strategien, stĂ„r vi til at misse mĂ„letâ, forklarer David SĂ€tterman, der er CEO for cleantech-startuppen 1KOMMA5° i Danmark & Sverige, der bl.a. har hjulpet 7.500 danske husstande med at fĂ„ opfĂžrt solceller.Â
Via aktindsigt hos Energistyrelsen har David SÀtterman og 1KOMMA5° fÄet oplyst den aktuelle status pÄ den danske solcellekapacitet. Og det er pÄ baggrund af disse tal, at Danmark nu stÄr til at misse mÄlet.
Baseret pÄ mÊngden af indbyggere er Frederikshavn Kommune, med 91.278 kW solcellekapacitet, nr. 19 i landet.
Vi er kun en femtedel i mÄl
Overordnet set viser tallene, at vi har en solcellekapacitet pĂ„ ca. 4.346.621 kW â eller ca. 4,3 GW. Det svarer til knap 22% af mĂ„let pĂ„ 20 GW.
For at nĂ„ mĂ„let mangler Danmark altsĂ„ at udvide kapaciteten med 15,7 GW. Hvis man dĂŠkkede en fodboldbane med solceller, ville det svare til ca. 44.900 foldboldbaners solcellepark.Â
âLige nu er der nĂŠsten intet incitament fra politisk side, der sĂŠtter skub i udviklingen af solceller. Kigger vi i stedet over til vores naboer i Sverige, tilbyder de langt hĂžjere tilskud til at dĂŠkke omkostningerne ved at installere et solcelleanlĂŠg. I Danmark har vi kun det nye hĂ„ndvĂŠrkerfradrag, der maksimalt kan udgĂžre 8.600 kr. i skattefradrag — hvilket svarer til godt 2.200 kr. i skattebesparelser. Det er ingenting sammenlignet med vores naboâ, siger David SĂ€tterman.
âI Sverige kan man fx spare op til 50.000 SEK om Ă„ret ved kĂžb af et solcelleanlĂŠg med batteri, der netop gĂžr det langt mere fordelagtigt for den enkelte forbruger at investere i grĂžn solcelleenergi. Den slags politiske incitamenter mangler vi her i Danmarkâ, tilfĂžjer han.Â
Disse kommuner sakker bagud
Der er store forskelle pÄ mÊngden af solceller, der er opsat i hver kommune. Det skyldes forskelle i lokalplaner og andre kommunale regler. Her findes der nemlig en betydelig mÊngde barrierer, som hindrer opsÊtningen af solceller.
âDerfor er det ogsĂ„ interessant at kigge pĂ„, hvor langt hver enkelt kommune egentlig er nĂ„et med deres andel af det overordnede nationale mĂ„l. Vi har nemlig tidligere set, at der er store kommunale forskelle i udbredelsen af solceller som fĂžlge af lokalplaner og andre barriererâ, siger David SĂ€tterman.
De kommunale mÄl fastsÊttes ved at tage kommunens samlede antal indbyggere og dividere det med det samlede antal indbyggere i landet. Det giver kommunens procentuelle andel af mÄlet baseret pÄ befolkningstal.
Denne andel ganges med det nationale mÄl pÄ 20 GW, hvilket resulterer i kommunens beregnede andel af mÄlet i watt.
Politisk handling mangler
IfĂžlge 1KOMMA5° Danmark gĂ„r udviklingen for langsomt, hvis vi skal ramme solcellemĂ„let inden 2030 â og i det stĂžrre billede ramme mĂ„let for Parisaftalen.
I den anden ende af klimakampen ser man udbredelsen og populariseringen af atomkraft. Mange danske vÊlgere stÞtter idéen om atomkraft, viser de seneste meningsmÄlinger fra fx Megafon.
âOg det er pĂ„ trods af, at solceller er den billigste energiform vi har â der er ingen tvivl om, at det er den rette vej. Det er af denne Ă„rsag, at vi ser amerikanske stater sĂ„som Texas og lande som Kina installerer enorme mĂŠngder af solceller for at sikre en billig, vedvarende energiforsyning. Men i Danmark ser vi nu et politisk skifte mod atomkraft. Det er alt andet lige en sikker mĂ„de at garantere en dyrere energiforsyning i Danmarkâ, forklarer David SĂ€tterman.
Bagom tallene
OpgÞrelsen over solcellekapaciteten fordelt pÄ kommuneniveau stammer fra aktindsigt, som 1KOMMA5° Danmark har sÞgt hos Energistyrelsen. Tallene gÊlder til og med maj 2025.
I opgĂžrelsen fremgĂ„r den postby, som solcelleanlĂŠgget er installeret i. Disse postbyer har 1KOMMA5° Danmark gĂ„et igennem og knyttet til en bestemt kommune.Â
Det er dog sÄdan, at visse postbyer har overlap med flere forskellige kommuner. Fx Lille Skensved (4623), der primÊrt ligger i KÞge Kommune, men som ogsÄ strÊkker sig ind i Roskilde Kommune og SolrÞd Kommune, afhÊngigt af den givne vejadresse.
1 kommentarer til “Frederikshavn Kommune er nr 19” under annoncerne.
Loading ...
SÀtterman lyder som en der er lobbyist for vindmÞllemafiaen, der ogsÄ konstant postulerer, at atomkraft er ALT for dyrt.
Det er blot at kigge mod Frankrig, som har en stor andel af atomkraft i deres elproduktion. Priserne ligger som regel 30% under de danske, og det er fÞr afgifter. OgsÄ pÄ afgiftssiden kan Danmark bryste sig af at vÊre foregangsland.
Endvidere leverer atomkraft 24/7, mens det forholder sig anderledes med sol og vind.