Med to nordiske digtere på café

Med to nordiske digtere på café

11. august 2025 - kl. 5:56 - af

Det har gennem årene været et populært program, Drachmann-Kvartetten inviterer til på torsdag den 14 august kl. 20 i Bamsemuseets hyggelige café på Oddevej 2A.

   Programmet handler om Holger Drachmann og Evert Taube og har titlen ”Havet og Kærligheden”.

. Da Kurt Kaas og Poul Bernth for snart mange år siden blev enige om, at der var andre digtere med en eller anden tilknytning til Holger Drachmann, de også gerne ville fortælle om, var det dette program, de  præsenterede for deres publikum.

   Taube og Drachmann havde meget til fælles. De havde begge malet, før de kastede sig over digtningen, var begge meget folkelige og havde endda en fælles muse, Skagen-pigen Ingeborg Andersen, hvis forældre havde det gamle Skagen Hotel, som indtil 1960erne lå henne ved banegården.  Drachmann og Tube mødte dog ikke hinanden, da Drachmann døde i 1908, og Taube først kom til Skagen i 1919.

   Dette og meget mere vil der blive fortalt om i løbet af aftenen, som først og fremmest vil vise noget af den store digteriske produktion, de to populære digtere efterlod sig.

   Selvom dette program altså er indgået i disse aftners program gennem mange år, vel der stadigvæk være nye ting med.

   Det er som sædvanlig ved disse aftner, Drachmann-Kvartetten, der underholder med sang, oplæsning og fortælling. Kvartetten består, som det vil være mange bekendt af ægteparrene Birgit og Poul Bernth, og Ann-Marie Gabrlesson og Jesper Hegaard.

  Der kan købes billetter á 150 kr. ved indgangen, men det vil være en god idé for en sikkerheds skyld at bestille billetter på holger@gabrielsson.dk.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Med to nordiske digtere på café' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger