Privatfoto.
Kor for Sjov: Vil du være med?
13. august 2025 - kl. 6:35 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette fra Kor for Sjov:
Så er der snart sæsonstart i ‘Kor for Sjov’ og vi har plads til flere sangglade medlemmer.
Vi er et kor under Frederikshavn Musikskole, der mødes hver mandag fra 17.00-18.45 i Universalen på Kappelborgskolen. Koret er et voksenkor og strækker sig bredt aldersmæssigt. Der er pt. kun kvinder i koret, men mænd er ikke forbudt, så hvis der dukker nogen op, er der helt sikkert også en ‘stemme’ til dem ??
Lige for tiden øver vi Drachmann-sange med henblik på et arrangement i september. Men indimellem disse ‘ældre’ tekster med ny musik, er der plads til alt fra Højskolesangbogen til Andreas Odbjerg.
Vi har ingen ‘optagelses-prøve’ eller lignende. Man er velkommen, hvis blot man kan lide at synge.
Henover sæsonen giver vi koncerter og hygger os med sociale arrangementer.
Koret ledes med kyndig hånd af Karen Lyng fra Frederikshavn Musikskole.
Lyder det som noget for dig, har vi første øveaften mandag d. 18. august kl. 17.
Repræsentanter fra koret vil være ved cykelstativerne i skolegården til at vise vej til Universalen. Så det er bare med at møde op.
Man er selvfølgelig velkommen et par gange, før man tager stilling til evt. indmelding.
Yderligere information om koret kan fåes igennem musikskolen eller ved henvendelse til repræsentant for koret Rikke Møller (mobil 20866778)
1 kommentarer til “Kor for Sjov: Vil du være med?” under annoncerne.
















Et flot skriv du har lavet Rikke, spændende om der bliver et blandet kor, men spændende at komme igang, vi ses snart.