Anne Marie Carl Nielsen – kunstner med stærke bånd til Skagen

Anne Marie Carl Nielsen – kunstner med stærke bånd til Skagen

29. august 2025 - kl. 6:27 - af

Hun gik nye veje i en mandsdomineret kunstverden og efterlod værker, der stadig taler til os i dag. Sammen med sin mand, komponist Carl Nielsen, havde hun et særligt forhold til Skagen. Her fandt hun inspiration i naturen, havet og de hårdt arbejdende mennesker. Hendes skulptur ”Fisker og redningsmand på Skagen Havn står stadig som et stærkt symbol på hendes tilknytning til området.

Skagen Bibliotek – mandag den 8. september

Aftenen begynder med fortællingen om Anne Marie Carl Nielsen i DR’s serie “Store danske kunstnere”, efterfulgt af fællesspisning og bibliotekets boganbefalinger om kvindelige kunstnere.

Frederikshavn Bibliotek – mandag den 22. september

Cand.mag. Ida-Marie Vorre fortæller levende om billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen – en kvinde, der med talent og vedholdenhed gik forrest i en mandsdomineret kunstverden, samtidig med at hun var hustru til komponisten Carl Nielsen.

Skagen Bibliotek – mandag den 20. oktober

Forfatter Kirstine Brøndum giver et indblik i arbejdet med sin bog ”Solen mellem tyrenes horn”. Hun fortæller om Anne Maries liv og skulpturer, heriblandt rytterstatuen af Christian IX og den ikoniske Fisker og redningsmand på Skagen Havn.

Læs mere om kavalkaden og bestil billetter til bibliotekets arrangementer på Kavalkade: Anne Marie Carl Nielsen | Bibliotek & Borgerservice Frederikshavn Kommune.

Anne Marie Carl Nielsen-kavalkaden er arrangeret i samarbejde med Skagen Kirke, Bamsemuseets Café, Kulturhus Kappelborg, Skagen Bio, Folkeuniversitetet samt Skagen Musik- og Teaterforening. Derfor kan du rundt i Skagen opleve endnu flere arrangementer, der tilsammen sætter fokus på kunstnerens liv og værker.

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Anne Marie Carl Nielsen – kunstner med stærke bånd til Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger