Highlights fra vælgermøderne i Sæby, Frederikshavn og Skagen
13. oktober 2025 - kl. 7:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Redaktionen har modtaget dette fra Idrætssamvirket i Frederikshavn kommune:
Vi vil starte med at takke jer alle – politikere, samt deltagere i salen, for et godt fremmøde- og gode input og spørgelyst på de 3 vælgermøder, Idrætssamvirket har afholdt i forbindelse med det kommende byrådsvalg i november d.å. Omkring 200 deltagere til de 3 valgmøder, samt 9 paneldeltagere fra de repræsenterede partier, betragter vi som ”Godt gået, Frederikshavn kommune”.
Vi prøver med denne artikel at stille skarpt på nogle af de mange spørgsmål og kommentarer, der kom på disse 3 møder. Spørgsmål som, fælles for alle – herunder det nye byråd – kommer til at arbejde med.
Vi drøftede b.la.
- Bureaukratisering vs. afbureaukratisering af mange regler, procedurer etc. etc. Det skal være nemmere at drive forening.
- Haltilskudsmodellen – økonomisk incitament for at øge belægningen
- Afskaffelse af 25 års reglen i tilskudsordningen
- + 65 årige i tilskudsordningen
- Forslag om gebyr – lagt på leje af de grønne arealer
- Ungdomshus i Frederikshavn
- Forringelse af Folkeoplysningsudvalgets indflydelse og kompetencer
- Prioritering af støtten til breddeidræt i forhold til eliteidræt.
Den 7 oktober offentliggjorde DIF en, af dem selv udført kommunalvalgsundersøgelse omkring, Idrætsforeningernes rammer og vilkår i 2025.Undersøgelsen bygger på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse blandt idrætsforeningerne under DIF, DGI og Firmaidrætten. 28 % af de adspurgte foreninger i Frederikshavn kommune havde svaret.
Samlet set rangerer Frederikshavn kommune nu på en 44 plads, altså lige midt i feltet. Det hilser vi i Idrætssamvirket velkommen, og vil gerne rose det siddende kultur- og fritidsudvalg- for at have påvirket disse rammer i en positiv retning, da kommunen ved sidste undersøgelse i 2021 rangerede som nr. 89.
Når det så er sagt, er der stadig meget der kan gøres for det mangfoldige foreningsliv og alle de frivillige som vi har i kommunen. Forenklinger, forandringer, forbedringer (de 3Fér)
Ingen kender pt. det nye byråds sammensætning, men lov os nu en ting – nej, faktisk hele 3 ting:
- Ræk ud til os i folkeoplysningsudvalget, vi sidder med fingeren på kogepladen
- Ræk ud til os i paraplyerne, vi har det gode samarbejde med både, foreningerne og forvaltningen
- Vi stiller vores mandat til rådighed i det nye Kultur- og fritidsudvalg. Vi har kompetencerne og kunne sidde med uden stemmeret, ganske enkelt. Ny tanke.
Billederne er fra mødet i Skagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.



















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Highlights fra vælgermøderne i Sæby, Frederikshavn og Skagen' til en bekendt