Fra Venstre: Lene Kappelborg, Ulla Egholm, Inge Callesen, Jørgen Jensen, Susanne Nielsen og Jan Sonnesen.
Skagen Ønskeengel modtager donation på 10.000 kr. fra Lions Skagen
5. december 2025 - kl. 7:38 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
– Et lys i børns hverdag.
Skagen Ønskeengel, den lokale nonprofitorganisation, der siden 2015 har arbejdet for at bringe glæde og håb til børn og familier i Skagen, Hulsig og Aalbæk, har modtaget en generøs donation på 10.000 kr. fra Lions Skagen.
Lions Skagen skriver følgende til Skagen Ønskeengel:
“Tusind tak for det fantastiske arbejde, I udfører for familier i Skagen og omegn. Det er en ære for os at kunne bidrage til jeres meningsfulde initiativ.
Vi håber, at vores donationen på 10.000 kr. kan skabe glæde og lys i børnenes hverdag. Vi ser frem til samarbejdet og til at gøre en forskel for børn og familier i vores lokalsamfund.”
– Jørgen Jensen, Præsident, Lions Skagen
Donationens formål er at støtte Skagen Ønskeengels arbejde, som blandt andet omfatter julehjælp til børn op til 18 år, støtte til skolestart, sommeroplevelser og fejring af særlige begivenheder. Organisationen arbejder med lokal forankring og sikrer, at alle donationer går ubeskåret til børn og familier i Skagen, Hulsig og Aalbæk.
Skagen Ønskeengel fejrer i år sit 10-års jubilæum og har gennem årene været en vigtig del af lokalsamfundet, hvor lokal opbakning skaber glæde og varige minder for familier, der har behov for støtte. Donationens overrækkelse skete den 4. december for at synliggøre både Skagen Ønskeengels arbejde og Lions Skagens engagement.
Om Skagen Ønskeengel
Skagen Ønskeengel blev grundlagt i 2015 og arbejder med lokal forankring for at bringe lys og håb til familier i Skagen, Hulsig og Aalbæk. Organisationen tilbyder støtte og oplevelser til børn og familier året rundt, herunder julehjælp, skolestartartikler, sommeroplevelser og fejring af særlige begivenheder.
1 kommentarer til “Skagen Ønskeengel modtager donation på 10.000 kr. fra Lions Skagen” under annoncerne.

















Ønskeenglen er et efterhånden mangeårligt, helt fantastisk projekt, som er drevet af lokale ildsjæle, der bringer julelys i mange lokale børneøjne. Tak og glædelig jul til både ildsjælene og til Lions Club for den fine opbakning!🎄🙏🏽🎄