Turen slutter på Skagen Havn ved "FF" - "Fiskernes Fiskeindustri", hvor bilerne parkeres.
Skagen-turen 2026 – Himmel, bakker og skudehandel
24. januar 2026 - kl. 5:58 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Åbne MX-5 sportsvogne fylder igen de nordjyske veje, når Skagen-turen køres for 11. gang lørdag den 8. august 2026. En traditionsrig heldagstur med fokus på køreglæde, natur og nordjysk historie.
Starten går fra Ålbæk Havn kl. 9.00 (møde kl. 8.30). Turen følger små, smalle veje gennem Hvims og Tolne Bakker til “Tornby Gl. Købmandsgård”, hvor der holdes pause med mulighed for kaffe og besøg i udstillingen om den historiske skudehandel mellem Danmark og Norge.
Herefter fortsætter turen nord om Hjørring ad kuperede og kurverige strækninger ved Stejlbjerg Bakke, Hellehøj og Katsig Bakker, eventuelt med et kort stop ved Tolne Skovpavillon. Via Ålbæk og Hulsig Hede køres der mod Skagen.
Turen slutter på Skagen Havn ved “FF” – “Fiskernes Fiskeindustri”, hvor bilerne parkeres. Dagen afsluttes med fælles frokost på “Skagen Hotel”, ca. kl. 14.30.
Den meget populære smørrebrødsbuffet fra 2025 gentages.
For interesserede ligger oplevelsescentret Maskinrummet få minutters gang fra hotellet og kan runde dagen af.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen-turen 2026 – Himmel, bakker og skudehandel' til en bekendt