Dialogform med bestyrelserne i skole og dagtilbud

Dialogform med bestyrelserne i skole og dagtilbud

2. februar 2026 - kl. 7:36 - af

Udvalget for Børn, Unge og Familier skal på udvalgets møde i dag den 2. februar drøfte og beslutte, hvilken form dialogen skal have fremover vedr. skole og dagtilbud.

Det fremgår af den politiske dagsorden, at det på skoleområdet (jf. folkeskoleloven) er lovpligtigt at etablere et forum, hvor skolebestyrelserne og det politiske udvalg har mulighed for at være i dialog.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedsætte et fælles rådgivende organ for folkeskolen og fastsætte dets sammensætning. Typisk sammensætning kan være repræsentanter for skolebestyrelser, politikere (Udvalget Børn, Unge og Familie), lærere, ledere, elever samt andre.

Formål med et sådant dialogforum er at give skolebestyrelserne en fælles platform for indflydelse på kommunens skolevæsen, sikre dialog mellem politikere og bestyrelser samt rådgive politikerne om forhold vedr. rammer og udvikling i kommunens skolevæsen.

Hvis der ikke nedsættes et fælles rådgivende organ, skal Udvalget for Børn, Unge og Familier afholde minimum to årlige dialogmøder med skolebestyrelserne. I Frederikshavn Kommunes lokale vedtægt ”For forældrebestyrelser i dagtilbud” er det besluttet, at der minimum én gang årligt afholdes dialogmøde mellem Udvalget for Børn, Unge og Familier og dagtilbudsbestyrelserne.

På klub og ungdomsskoleområdet ligger der ikke beslutninger om, at der skal afholdes dialog med bestyrelserne.

Tidligere dialogmodel

Tidligere har dialogen med bestyrelserne været efter denne model: Et fælles dialogmøde på dagtilbud og skole, klub og ungdomsskole afholdt én gang årligt i 1. eller 2. kvartal med deltagelse af bestyrelsesformænd i dagtilbud, skole, ungdomsskole og klubber, ledere samt Udvalg for Dagtilbud, Skole og Familie (tidligere BUU).

Der har endvidere været tre områdevise dialogmøder, afhold én gang årligt i 3. eller 4. kvartal indenfor dagtilbud, skoler, klubber og ungdomsskolen med deltagelse af hele bestyrelsen, lederne og Udvalg for Dagtilbud, Skole og Familier (tidligere BUU). Indholdet har været om faglige, aktuelle temaer.

Forud for udvalgets møde indstiller Center for Skole og Fritid, at det politisk besluttes, hvordan den fremtidige dialog med bestyrelserne skal organiseres.

 

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dialogform med bestyrelserne i skole og dagtilbud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger