Foto: Erik Andersen.
RAV LARSEN – fremmedlegionær, ravhandler, maler og dybt original OPD.
21. februar 2026 - kl. 6:02 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Torsdag den 12. marts kl. 19 i Salen på Kappelborg fortæller Claus Bruun den helt forrygende historie om Svend Børge Larsen, der blev født på Rigshospitalet i 1912. I 1930’erne var han indrulleret i Fremmedlegionen, og fra midten af 1950’erne slog han sine folder i Skagen hver sommer som ravhandler, hvilket naturligvis straks gav ham navnet Rav Larsen. Senere slog han sig også på maleriet – og så var han ellers altid frisk for en anekdote eller femten, både om tiden som soldat i Nordafrika og om hvad han ellers havde bedrevet i et broget liv.
Rav Larsen døde i Skagen i 2002, men hvem husker ikke stadig denne sprælske original. Mød ham igen ved dette illustrerede foredrag, som Skagen Lokalhistoriske Forening har arrangeret. Baren er åben, der er gratis adgang og alle er velkomne. Man kan bestille plads ved at sende en mail til skagenlokalhistoriskeforening@gmail.com
P.S Husk også generalforsamlingen den 5. marts kl. 19 på Kystmuseet Skagen
Opdateret: Alle pladser er bestilt
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'RAV LARSEN – fremmedlegionær, ravhandler, maler og dybt original OPD.' til en bekendt