Beslutning om oprettelse af Udsatteråd
15. marts 2026 - kl. 5:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Byrådets Udvalg for Ældre, Social og Handicap har på udvalgets seneste møde truffet beslutning om etablering af et udsatteråd.
Til dette råd udpeges der 2 medlemmer fra udvalget: Brian Kjær (A) og Bodil Krogh (V). Sagen har forud været til høring i Handicaprådet.
Det fremgår af den politiske dagsorden. At på baggrund af en temadrøftelse i Udvalget for Ældre, Social og Handicap er der sat øget fokus på de erfaringer og perspektiver, der udspringer af dialogen med borgere i udsatte positioner. Samtidig er der et ønske om at styrke den borgerinddragende dimension på området og anvende viden fra praksis i udviklingen af indsatser på området.
Udsatterådet fungerer som et dialogforum, hvor borgere i udsatte positioner har mulighed for at formidle deres erfaringer og perspektiver. Herigennem kan målgruppen bidrage til udviklingen af kommunens indsatser på udsatte området, hvor det er intentionen at Udsatterådet fortsætter i sin fleksible og dialogbaserede form, som adskiller sig fra traditionelle høringsråd.
Udsatterådet kommer til at bestå af 4-6 borgerrepræsentanter, 2 politikere fra Udvalget for Ældre, Social og Handicap, 2 kommunale medarbejdere og 2 repræsentanter fra frivillige foreninger. Formanden vil være en af de to politiske repræsentanter fra Udvalget for Ældre, Social og Handicap.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Beslutning om oprettelse af Udsatteråd' til en bekendt