Jill Byrdal: Halvårsregnskab…

29. juni 2026 - kl. 12:31 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

I morgen er det et halvt år siden, at vores nye byråd tiltrådte i Frederikshavn.

• det er tid til en status

Hvad har jeg fordrevet tiden med…? 
122 møder – af alskens karakter: byrådsseminar, folketingsvalg, konferencer, vielser, besøgsrunder, Teams-møder.
Ikke så sært, at min bil selv kan finde til Frederikshavn.

Vi har i de udvalg, som jeg arbejder i, valgt at bruge megen ekstra tid på at besøge rigtig mange af vores skoler, institutioner, kulturhuse, idrætshaller og meget mere, som er placeret under disse udvalg.
Vi har lyttet til rigtig mange halinspektører, skolelærere, pædagoger, fremtidsforskere og andre kloge fagpersoner.

DET HAR VÆRET FANTASTISK AT FÅ ALLE STEDERNE IND PÅ NETHINDEN… 

• indrømmet… der har været rigtig mange steder, jeg aldrig har set og oplevet før, men nu tænker jeg, at vi som udvalg er meget bedre klædt på til at træffe gode beslutninger.

I min dagligdag arbejder jeg i tre politiske udvalg samt Folkeoplysningsudvalget.
Dertil kommer bestyrelsesposter i Skagen Kollegium og Den Vestdanske Filmpulje.

Jeg er med i netværksgrupper: Skagen Q, Morgenfruerne og erhvervsnetværket SKUB.

KOMMUNIKATION er alfa og omega.

Vi har mange interne møder i vores Venstre-byrådsgruppe.
Det er vigtigt, at vi taler sammen i gruppen, sparrer med hinanden og informerer hinanden om alt det, der gør, at vi sammen kan træffe gode beslutninger.
Vi er et liberalt parti, hvor vi også “blot” er mennesker med holdninger – og somme tider forskellige holdninger til ting, der sker i samfundet eller i vores baghave… og derfor er det ultra vigtigt, at vi har en god dialog.

BUF, KIFL og SPF – de udvalg har rigtig mange veje, der krydser ind over hinanden, og det bliver godt på den lange bane at kunne optimere vores midler på tværs af udvalg – i den udstrækning, det kan lade sig gøre.

Sommetider sidder jeg efter et byrådsmøde tilbage med en fornemmelse af, om vi alle 29 overhovedet har været til det samme møde, når jeg efterfølgende læser opslag og artikler på de sociale medier.

På samme måde kan jeg også undre mig over, hvorfor jeg skal læse om sagerne i medierne.
Hvorfor tager vi ikke drøftelserne på udvalgsmøderne, hvor de hører hjemme?
Men måske er det bare mig, der stadig skal lære, hvordan spillet fungerer.

MEN – jeg synes, vi er godt på vej…
Jeg tror på at vores fremtid er i gode hænder…
Vi har lagt planer, og meget er in the making…
Vi har vores rammer og det, der i mit univers er vores politiske ansvar og opgave: at få den ramme til at nå rundt om det, vi gerne vil.

Pt. er der teknisk set 11 mio. kr. mere i kassen end de 150 mio., som ØS har som mål, der altid skal være i kassebeholdning.
Beløbet op til de 660 mio. er penge, der er reserveret til andre udgifter – bl.a. havnen, retssager, regulering af ejendomsskatter m.m. – alt sammen penge der er afsat… og penge kan som bekendt kun bruges en gang….

Hvad nu hvis… der sker et eller andet uforudset?
Så er 11 mio. godt nok ikke meget i en samlet økonomi på ca. 5 milliarder – så når der bliver sagt: “vi har masser af penge”, så er det bestemt en sandhed med modifikationer…

Vi står over for vores første budget som nyt byråd.
Vi er 29, der skal have hænderne på kogepladen.

Kommunalpolitik handler ikke om at love alt til alle.
Kommunalpolitik handler om prioriteringer.

Vi skal træffe valg, som både sikrer ansvarlig økonomi og høj kvalitet i den velfærd, vi leverer.
Vi skal minimere nogle steder for at kunne maksimere andre steder.
Det er ikke altid populært – men det er nødvendigt.

For god politik handler ikke om at bruge flest penge.
God politik handler om at bruge pengene bedst muligt og højne kvaliteten inden for rammerne.

Selvom man ikke direkte kan sammenligne kommunens økonomi med husholdningsøkonomien derhjemme, er der alligevel mange lighedspunkter…
Vi ved alle, at økonomien skal hænge sammen.
Vi vil gerne have en buffer, hvis køleskabet går i stykker.
Jul og fødselsdage kommer hvert år, og mange sætter lidt til side til gaver og uforudsete udgifter.

Det gælder også for Frederikshavn Kommune…

Vores fælles kommunale økonomi kommer fra de skatter, vi alle betaler, fra ejendomsskatter, selskabsskat fra lokale virksomheder og fra det kommunale udligningssystem.

Udligningen betyder i al sin enkelthed, at kommuner med et stærkere skattegrundlag bidrager til, at kommuner med færre ressourcer stadig kan levere nogenlunde samme serviceniveau til borgerne.

Den økonomi skal kunne modstå meget.

Blandt andet faldende indbyggertal.

Når indbyggertallet falder, falder indtægterne også. Derfor er bosætning, arbejdspladser og erhvervsudvikling ikke bare vækstpolitik.

Det er også velfærdspolitik.

For uden vækst – ingen velfærd.

Ligeledes betyder den skat vores virksomheder betaler til kommunekassen også uendeligt meget. Det er derfor super vigtigt at vi støtter vores lokale virksomheder – handler lokalt, bruger de fysiske butikker, så støtter du skattegrundlaget direkte i din egen kommune – det giver skisme da god mening…  

Kommunens økonomi er samtidig langt mere kompleks, end mange forestiller sig.

Ofte hører man: “Der er jo penge i kommunekassen – hvorfor bruger I dem ikke bare?”

Men sådan fungerer det ikke.

Kommunens budget er ikke én stor pengekasse, hvor man frit kan flytte pengene rundt.

Budgettet er opdelt i forskellige områder, som hver har deres ansvar, økonomi og lovgivning.

Inden man overhovedet kan tale om, hvad der ligger tilbage på bunden af kassen, fordeles midlerne mellem kommunens fagudvalg:

• Udvalg for Økonomi og Strategi (ØS)
• Udvalget for Plan, Miljø og Tilladelser (PMT)
• Udvalg for Ældre, Social og Handicap (ÆSH)
• Udvalg for Børn, Unge og Familier (BUF)
• Udvalg for Kultur, Idræt, Foreninger og Lokalsamfund (KIFL)
• Udvalg for Sundhed, Pleje og Forebyggelse (SPF)
• Udvalg for Arbejdsmarked, Virksomheder og Uddannelse (AVU)
• Udvalg for Teknik, Klima og Infrastruktur (TKI)

Fordelingen sker ikke tilfældigt.

Den tager blandt andet udgangspunkt i demografi: Hvor mange børn har vi? Hvor mange ældre? Hvor mange borgere med særlige behov?

Derudover er en stor del af kommunens opgaver lovbundne. Kommunen skal levere bestemte ydelser, uanset hvordan økonomien ser ud.

Samtidig er vi underlagt servicelofter, anlægsrammer og økonomiaftaler mellem staten og kommunerne. Overskrides de rammer, kan det udløse økonomiske sanktioner.

Kommunal økonomi handler derfor ikke kun om ønsker.

Den handler også om ansvar.

Økonomien er desuden opdelt i drift og anlæg.

Drift er de løbende udgifter: lønninger, skoler, dagtilbud, pleje og omsorg. Kort sagt den velfærd, borgerne møder hver eneste dag.

Anlæg er investeringer: nye skoler, plejehjem, cykelstier, veje og renovering af bygninger.

Med andre ord: de fysiske investeringer i kommunens fremtid.

Forskellen er afgørende.

Drift er varige udgifter, som kommer igen år efter år.

Anlæg er typisk engangsudgifter.

Hvis man flytter penge fra anlæg til drift, kan man komme til at skabe varige udgifter uden varig finansiering.

Eksempelvis kan man ikke spare 10 millioner kroner på et byggeri og bruge pengene på flere ansatte uden at tænke på, hvordan lønnen skal betales næste år – og året efter det.

Pengene er brugt én gang.

Lønudgiften består.

Anlæg kan i nogle tilfælde lånefinansieres og planlægges over flere år.

Drift skal finansieres af løbende indtægter fra skat og tilskud.

Derfor kan midlerne ikke bare byttes rundt.

Kommunens budget er netop opdelt for at skabe overblik og ansvar. Hvert udvalg har ansvaret for sit område og sit budget, så både politikere og borgere kan følge med i, hvordan pengene bliver brugt.

Hvis man frit kunne flytte penge rundt, ville det blive langt sværere at holde styr på økonomien – og på ansvaret.

I de seneste måneder har der været debat om forskellige spareforslag.

Det skaber naturligt bekymring hos både borgere og medarbejdere.

Men det er vigtigt at huske, at forslag ikke er beslutninger.

Administrationen udarbejder forslag, som behandles i MED-systemet for at sikre medarbejdernes medindflydelse og et godt arbejdsmiljø – først herefter bliver vi præsenteret for forslagene politisk. 

Vi politikere kan forkaste, ændre eller vedtage dem.

Men vi skal også passe på, at debatten ikke udvikler sig til skræmmekampagner, der skaber unødig utryghed.

For budgetlægning handler i sidste ende om reelle politiske valg.

Ikke om tekniske øvelser.

Vi kan ikke sige ja til alt.

Hvis vi vil styrke ét område, skal vi også være ærlige om, hvor pengene skal findes.

Ansvarlig økonomi er ikke et mål i sig selv – det er forudsætningen for, at vi også om 5, 10 og 20 år kan levere god velfærd til borgerne.

Vores mål er klart:

En kommune med stærke lokalsamfund, ansvarlig økonomi, gode rammer for virksomheder og plads til både familieliv, frivillighed og fællesskab. 

Vi skylder ikke blot at forvalte kommunen, som den er.

Vi skylder at udvikle den, så den bliver endnu bedre i morgen, end den er i dag.

Hvis du har læst med så langt, så siger jeg tak.

Jeg håber, at det jeg har skrevet, giver en forståelse for alt det vi går og laver.

Og med disse slutreplikker… holder jeg nu lidt sommerferie, inden vi fortsætter med budgetlægning, og efterårets travlhed går i gang.

God sommer, og endnu en gang tak, til jer der stemte på mig i november 2025.  

Jeg synes det er mega spændende at arbejde i byrådet, og jeg er glad for at være en del af Venstres Byrådsgruppe.

Kh  Jill Byrdal

Byrådsmedlem for Venstre

i Frederikshavn Kommune